Eksternalitet

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (januar 2015) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

I økonomi er en eksternalitet en omkostning eller gevinst som (eksterne) personer uden for den økonomiske transaktion på markedet påføres. En eksternalitet er negativ, hvis den sænker den andens velfærd. Der er typisk negative eksternaliteter forbundet med en fælles ressource. En eksternalitet er positiv hvis den hæver den andens velfærd. Der er typisk positive eksternaliteter forbundet med et offentligt gode.^[1]

Der er ikke tale om en eksternalitet, hvis et individ på et marked efterspørger mere af en vare, således at prisen presses op, hvilket sænker andre køberes velfærd, da denne påvirkning også er en del af den økonomiske transaktion på markedet.

Eksempler på eksternaliteter:

• En galende hane er en negativ eksternalitet, fordi naboer forstyrres af støjen tidligt om morgenen. Haneejeren bærer ikke den fulde omkostning ved dette, og tager derfor ikke nok forholdsregler i forbindelse med at begrænse hanens galen.
• Grundforskning skaber en positiv eksternalitet, da for eksempel beviset for en ny matematisk sætning kan bruges af alle, og ikke kun ham eller hende, der beviste den. (Se dog patenter).
• Forurening er et klassisk eksempel på en negativ eksternalitet, da omkostningerne som forårsages af en virksomheds produktion typisk ikke på falder virksomheden, og de derfor ikke tænker på at minimere deres forurening.

Nogle laissez-faire økonomer såsom Friedrich Hayek og Milton Friedman refererer til eksternaliteter som "naboeffekter" og "spillover effekter". Eksternaliteter behøver dog hverken være små eller lokale. Går man uden for den bredt definerede liberale økonomiske tradition, ser bl.a. marxister eksternaliteter snarere som reglen end som undtagelsen. Dette bunder i en analyse af den kapitalistiske produktionsform, hvor fokus er, at produktionen er blevet socialiseret (samfundsomspændende), mens beslutningstagningen stadig er individuel. Som løsning fremfører marxister tit en demokratisk planlagt økonomi som en altafgørende del af socialismen.

1. ^ Eksternaliteter – endnu et økonomisk begreb, du bør kende