Forsvarsmekanisme

En forsvarsmekanisme er en ubevidst psykisk mekanisme, der har til formål at beskytte individet mod uønsket psykisk smerte. Forsvarsmekanismen beskytter mod den smerte, der er forbundet med individets ubehagelige erindringer, dets indre konflikter, og dets konflikter med andre individer.

Forsvarsmekanismerne er lige så vigtige for psykens overlevelse, som immunforsvaret er for kroppens overlevelse. Men ligesom immunforsvaret kan udvikle sygelige reaktioner som allergier, kan en fejludvikling i forsvarsmekanismerne medføre problemer, såsom tvangshandlinger, der gentages igen og igen (f.eks. vaskeritualet: Hænderne bliver vasket i meget lang tid og mange gange om dagen).[1]

Brugen af forsvarsmekanismer er ubevidst. Individet er ikke klar over, at det bruger dem. Som et eksempel kan nævnes en kvinde, der ubevidst sørger for at glemme et tilfælde af voldtægt i sin barndom for at undgå den smertefulde erindring om den. Erindringen kan dog under særlige omstændigheder gøres bevidst, for eksempel under psykoterapi.

  1. ^ Johan Cullberg: Dynamisk Psykiatri, s. 92

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search