Gasturbine

Montering af en gasturbine i et tysk gaskraftværk.

En gasturbine eller forbrændingsturbine er en transducer og forbrændingsmotor med kontinuerlig forbrænding.

Gasturbinen består af tre dele:

Et lukket gasturbinesystem kan give større gasturbineydelser. Her benyttes trykluft, eller en anden egnet gas under tryk. Gassen opvarmes og afkøles i en lukket proces. Maskiner af denne type kan yde op til 1000 MW. Variation af gastrykket i systemet giver gode reguleringsmuligheder (trykket sænkes ved lavere belastning). Det lukkede gasturbinesystem er velegnet til højtemperatur gaskølede atomreaktorer.

Effekten og den termiske virkningsgrad af gasturbinen er afhængig af hvor høj temperatur arbejdsmediet (gassen) kan have. Men temperaturen kan ikke vælges højere end det turbinehjulet tåler og udviklingen har derfor været afhængig af materialeteknologien. Dagens højtemperaturlegeringer muliggør temperaturer på 850-900 °C i industri-gasturbiner og betydelig højere temperaturer i jetmotorer. Med luft-, damp- eller vandkølede skovle kan man tillade temperaturer op til 1150-1200 °C. Dette forudsætter, at brændstoffet er gas; for eksempel naturgas.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search