Idiom

Et idiom (græsk idioma, særegenhed, mundheld) er et fast sprogligt udtryk. Det udgør en betydningsmæssig helhed som er anderledes end den betydning som en bogstavelig forståelse af udtrykkets enkelte dele lægger op til. Idiomer er lagret i det mentale leksikon som en enhed.

Idiomer volder ofte besvær i indlæringen af fremmedsprog, da de skal læres som selvstændige enheder. Børn lærer først sprogets almindelige idiomer sent, omkring 7-9 års alderen.

Idiomatiske udtryk findes i alle verdens sprog og bruges flittigt i dagligdags interaktion så vel som litteratur og reklame.

Mange idiomer var oprindeligt aktive metaforer. Senere blev de gennem leksikalisering gjort til idiomatiske udtryk, der ikke længere fungerer aktivt som billedsprog.

Litteraturteoretisk betydning

Idiom; et sprogs særegne, karakteristiske træk, fx en dialekt eller en gruppe personers sproglige særpræg (jargon). Se også; regionalisme.