Kerub

Keruber omtales i Det gamle testamente som en art himmelske væsener, der vogter over hellige steder. Keruber sættes til at bevogte Edens have i 1. Mosebog 3:24, og optræder i omtalen af Pagtens Ark (2. Mosebog, 25:18-20 og 37:7-9) og i forbindelse med det allerhelligste i Salomos Tempel (1. Kongebog, 6:23-29).

Keruber tænkes som fantastiske dyreskikkelser med fire ansigter (menneske, løve, tyr og ørn - tilsvarende symbolerne for de fire evangelier), som det fremgår af Ezekiels bog, kapitel 10. De har fire vinger hver; to vinger peger opad, mens to peger nedad og dækker også keruben til.

Sandsynligvis peger tanken om keruber som vogtere tilbage til de vingede tyre- og løvekolosser (der på assyrisk hed kurubu) med menneskeansigt ved indgangen til de babylonske og assyriske templer. I Tredje Enoksbog påstås det, at når Gud rider på en hurtig kerub, ser han gennem 18.000 verdener med ét blik.

Undertiden anvendes ordene "kerub" og "kerubisk" om en barnlig og buttet type engle, også kaldt putti. ^[1] Disse kom på mode i 1600-tallet og passer ikke til Bibelens beskrivelser.

1. ^ What's the difference between a putti and a cherub? - Quora