Peer-to-peer

Et peer-to-peer (P2P) netværk, ressourcerne tilvejebringes uden et centraliseret system
Et netværk med en client-server model, hvor individuelle klienter anmoder om ressourcer fra en central server

Peer-to-peer (eller P2P) er den engelske betegnelse der anvendes om datanet, hvor computerne i datanettet har lige stort ansvar for datanettets funktionalitet. Et peer-to-peer-datanet adskiller sig derfor fra et datanet bestående af klient- og serverprogrammer ved at ansvaret for datanettets funktionalitet ikke er centraliseret omkring serverprogrammet.

En hyppig anvendelse af peer-to-peer ansvarsdelingen er ifm. med distribuerede datalagre, som f.eks. BitTorrent, eDonkey, KaZaA og Napster (omend Napster ikke havde en ren peer-to-peer ansvarsdeling, men var en hybrid mellem klient/server og peer-to-peer). Andre anvendelser er Internetbaserede telefonforbindelser, f.eks. Skype, og distribuerede beregninger, som f.eks. SETI@home (nu: BOINC).

En dom fra 27. juni 2005 fra Den Amerikanske Højesteret fastslog at firmaer der fremstiller fildelingsprogrammer er ansvarlige for den ulovlige kopiering der foregår ved hjælp af disse programmer.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search