Restaurering

Restaurering (af latin, restauro = genoprette) betegner den proces, hvorved en bygning, kunstgenstand eller andet objekt helt eller delvist tilbageføres til en tidligere tilstand. Denne proces kan bygge både på bygningsarkæologiske spor og på historiske kilder og involverer et element af fortolkning af sporene fra fortiden. Modsat renovering indebærer restaurering en mere nænsom og respektfuld tilgang til genstanden.

Når et kulturminde nedbrydes eller ødelægges, vil dets historiske autenticitet og antikvariske værdi blive svækket eller gå tabt. Ved en restaurering indgår ofte reparation af skader, blotlæggelse af ældre overflader, fjernelse af senere tilføjelser og rekonstruktion af mistede dele eller overflader. Restaureringen indebærer som regel betydelige indgreb og forandringer og kan derfor betragtes som det modsatte af en ideel museal bevaring eller konservering. Processen vil helt eller delvis resultere i en efterligning. Selv med brug af oprindelige materialer og håndværksteknikker vil graden af nøjagtighed variere:

En replik skal ikke afvige fra originalen, inklusive patina. Form og overflader skal også efterlignes.

En kopi meddeler hovedsageligt de samme informationer som originalen. Overfladeinformation og patina vil mangle.

Et duplikat har mindre krav til nøjagtighed, men det må kunne bruges på samme måde (funktionel lighed). Da vil overfladeinformation, patina og form kunne afvige fra originalen.

En parafrase kan udføres, når der ikke findes god dokumentation om originalens udseende. En replik udført med en lignende bygning eller model som forbillede kaldes også en parafrase.