Ribebrevet

Ribebrevet (Ribe-privilegiet eller Ribeoverenkomsten) er en håndfæstning mellem den holstenske adel og den danske konge Christian 1.. Ribebrevet blev underskrevet den 5. marts 1460 i Ribe, og mistede som alle håndfæstninger al gyldighed ved kongens død.

Den sidste slesvigske hertug og holstenske grev Adolf døde barnløs i 1459. Slesvig var nu på mandsiden et herreløst dansk len og skulle efter tysk arvelov egentlig igen tilfalde kongeriget. Men efter dansk arvelov var også kvindesidens mænd arveberettigede. Fyrsterne af Anhalt til Bernburg, som er legitime fyrstelige arvinger efter prinsesse Sophie Abelsdatter af Sønderjylland og af Danmark (†ca. 1285) og fyrst Bernhard II. af Askanien (†1287) døde først ud med deres legitime efterkommere fyrst Bernhard VI. Heinrichssen (†ca. 1420) og fyrst Bernhard VII. Ottossen (†1468). De var dermed efter dansk arvelov arvinger af hertugdømmet Sønderjylland. Men dette ægteskab kom i stand 117 år før Abelslinien uddøde og blev ignoreret i 1460. Derfor valgte den holstenske adel i 1460 Adolfs ene søstersøn den danske konge Christian 1. som hertug til Slesvig og greve til Holsten og Stormarn (imod bestemmelser i den saliske lov om arveret til len i Tyskland og constitutio valdemariana). For at sikre sig adelens støtte måtte kongen love at bevare den slesvig-holstenske adels særlige rettigheder og hertugdømmernes selvstændighed, men til gengæld kunne hertugdømmerne blive regeret af det danske kongehus. Dermed blev også Holsten de næste 400 år knyttet til det danske monarki. Kongen blev i 1474 tysk vasal i Holsten, mens Slesvig forblev et dansk len.

Ribebrevet blev skrevet på pergament i to eksemplarer. Kongens findes i Rigsarkivet; det holstenske med 18 vedhæftede segl ligger i det slesvig-holstenske landsarkiv på Gottorp Slot.