Spitzerteleskopet

Spitzerteleskopet (eng. Spitzer Space Telescope, tidligere Space Infrared Telescope Facility (SIRTF)) er et infrarødt rumobservatorium, det fjerde og sidste af NASA's Store Observatorier. Teleskopet, som kostede 800 millioner USD at udvikle, blev opsendt den 25. august 2003 fra Cape Canaveral med en Delta II 7920H ELV-raket og leverede data indtil januar 2020, hvor teleskopet blev slukket.

I overensstemmelse med NASA-traditionen fik teleskopet et nyt navn efter opsendelsen og gennemførelsen af succesfulde observationer. Til forskel fra andre teleskoper, der er navngivet af et panel af forskere efter berømte afdøde astronomer, blev SIRTF's nye navn valgt efter en offentlig konkurrence. Teleskopet blev navngivet efter Lyman Spitzer, Jr., der i 1940'erne som den første foreslog at placere et teleskop i rummet.

Teleskopet følger en usædvanlig omløbsbane, heliocentrisk (omløbsbane omkring Solen) i stedet for geocentrisk med omløbsbane om Jorden. Teleskopet driver væk fra Jorden med cirka 0,1 astronomiske enheder om året. Primærspejllet måler 85 cm i diameter, har f/12 (brændvidden er således 12 gange spejldiameteren) og er fremstillet af beryllium. Til spejlet er tilsluttet tre instrumenter, der muliggør optagelse af billeder og fotometri i bølgelængder fra 3 til 180 mikrometer, spektroskopi fra 5 til 40 mikrometer, og spektrofotometri fra 5 til 100 mikrometer.

Spitzer er det eneste af de Store Observatorier, der ikke er opsendt med en rumfærge. Det var den oprindelige plan, men efter Challengerulykken, blev det nødvendigt med at anden opsendelsesmetode.