Triage

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
En såret soldat ankommer til en fransk triagestation under første verdenskrig.
Triagetelt til indsamling af prøver uden for akutmodtagelsen ved sygehuset i Mölndal (22. marts 2020)
Algoritme til triagering af patienter i modtagelsesklinikker med mulig COVID-19-infektion (fra 10. marts 2020)
Eksempel på farvekoder med vitalparametre A-E, der indsættes i triageringsskemaet
(A: luftvej, B: saturation, C: respirationsfrekvens, puls, blodtryk, D: Glasgow Coma Score (GCS), E: temperatur)
Rød : livstruende (0 min)
Orange: haster (15 min)
Gul : haster mindre (60 min)
Grøn : haster ikke (180 min)[1]

Triage (fr. for sortering [2]) er en proces til bestemmelse af prioriteter i behandling af patienter baseret på sværhedsgraden af deres tilstand.

"... Triage som proces bruges til klassificering og udvælgelse af patienter på baggrund af type, tilstand og akuthed. Triageprocessen handler om at få den rigtige patient det rigtige sted hen til de rigtige ressourcer på det rigtige tidspunkt. ..."[3]

Hensigten er at gøre behandlingen af patienten mere effektiv, når ressourcerne er for utilstrækkelige til at alle kan behandles med det samme. For eksempel kan triage bruges til patienter, der ankommer til en akutmodtagelse. Et triagesystem blev anvendt i Frankrig under første verdenskrig ved behandlingen af sårede soldater fra slagmarken ved feltlazaretter bag fronten.

Grundlæggende kan triage opdeles i tre kategorier[4] :

  1. Overlever uanset hvilken yderligere behandling der gives
  2. Dør uanset hvilken yderligere behandling der gives
  3. Øjeblikkelig behandling kan gøre en positiv forskel for overlevelse
  1. ^ : Vitalparametrene : (luftvej, saturation, respirationsfrekvens, puls, blodtryk, Glasgow Coma Score (GCS), temperatur) indsættes i triageringsskemaet. : (danske udtryk her: "En landsdækkende triagemodel – en optimering af det samlede patientforløb" af Jørn Munkhof Møller, Ledende overlæge Akut‐ og Traumecenter, Aalborg Sygehus (Side 12: "Nationale grænser for Vitalparametre" med de danske betegnelser)
  2. ^ Om oprindelsen til triagesystemet:
  3. ^ "Udfordringer i triagefunktion" fra Dsr.dk, Dansk Sygeplejeråd
  4. ^ De tre kategorier i teksten er fra det norske forlæg – Alternativ formulering af de tre grundlæggende kategorier : "How war has driven medical advances" fra Bbc.com af Michael Mosley, 18. nov. 2011 : "... In World War I, French doctors first formalised the system of triage to treat mass casualties. Patients were split into three categories to allow prioritisation. Those who were most likely to benefit from treatment were selected ahead of those likely to live and those likely to die regardless. ..." (Dansk resumé : '... I første verdenskrig formaliserede franske læger triagesystemet til behandling af store mængder skadede fra fronten. Patienterne blev opdelt i tre kategorier for at muliggøre prioritering. Dem der havde den største sandsynlighed for at drage fordel af behandling, blev valgt forud for dem, der sandsynligvis ville leve og dem der sandsynligvis ville dø uanset ...')

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search