Den tyske 88 mm kanon var en antiluftskytskanon, som især blev anvendt under 2. verdenskrig. Tidligt i krigen blev man klar over, at den også var en fremragende panserværnskanon, og 88 mm-kanonen blev udviklet til en lang række modeller, som blev anvendt på stort set alle slagmarker.
Navnet dækker over en serie antiluftskytskanoner, som officielt fik betegnelsen 8,8 cm FlaK 18, 36 eller 37. FlaK er en tysk forkortelse for Fl(ug)a(bwehr)-K(anone). I daglig tale blev kanonen kaldet Acht-acht en sammentrækning af Acht-komma-acht Zentimeter.[1] Navnet anvendtes også om nyere og mere kraftige modeller, FlaK 41 og 43, selv om disse var mod kampvogne, PaK - P(anzer)a(bwehr)-K(anone).
Ud fra en samlet vurdering var kanonen mindre effektiv som antiluftskytskanon end den britiske 3,7 inch kanon eller den amerikanske 90 mm kanon. I modsætning til disse våben blev 88 mm-kanonen fremstillet i stort tal og placeret på en drejelig affutage, som der kunne skydes fra, uden at den skulle hægtes af.
Kanonens succes som improviseret panserværnskanon førte til en separat linje af kanoner til brug mod kampvogne, kaldet Panzerabwehr-Kanone (PaK) 88, som blev hovedkanon i tunge tanks såsom Tiger I, der brugte 8,8 cm KwK 36. Introduktionen af FlaK 41 og 43 førte til en tilsvarende række panserværnskanoner med endnu højere præstationer under betegnelsen 8,8 cm KwK 43. Disse senere modeller kunne gennemtrænge frontpanseret på enhver samtidig kampvognsmodel på afstande over 1.000 meter.
© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search