Alemannere

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr.

Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland. En af de tidligste omtaler af dem er tilnavnet Alamannicus, som antagelig blev givet af Caracalla. Han herskede over Romerriget 211-217 e.Kr. og hævdede at have besejret dem.[1]

Denne alliance og stammetilknytning er ukendt. Alliancen var aggressiv[kilde mangler] og angreb, når den kunne, den romerske provins Germania Superior (i Vestschweiz, de franske Jurabjerge og regionerne ved Alsace og det sydvestlige Tyskland).[kilde mangler] De fulgte de germanske stammer som frankerne, den første germanske stammealliance, som havde stoppet romerne fra at overskride den øvre del af Rhinen, og invaderede den romerske provins Germania Inferior.

Fra det første århundredet e.Kr. var Rhinen grænsen mellem det romerske Gallien og stammefolkene i Germanien. Germanere, keltere og blandede keltisk-germansk stammer havde bosat sig på flodens bredder. Romerne delte disse områder i Germania Inferior nedre (nordlige) Rhinen og Germania Superior øvre (sydlige) Rhinen.

Germania Superior mellem øvre Rhinen og øvre Donau (Schwarzwald) var større end i dag. Romerne kaldte det for Agri Decumates ("Decumates-territorierne" et navn af ukendt oprindelse). Flere forskere har oversat udtrykket som "de ti kantoner"[2], men kantoner er ubekendte.


Området uden for den romerske befæstede grænse omkring Germania Superior blev kaldt Limes Germanicus. Alemanneres hær krydsede hyppigt limes, angreb Germania Superior og drog videre ind i Agri Decumates. Som et forbund fra 400-tallet bosatte de sig i Alsace og ekspanderede ind i det schweiziske Mittelland og dele af det, der i dag er Bayern og Østrig. De nåede dalene i Alperne i 700-tallet.

I Historia Augusta blev forbundene i 200-300-tallet fortsat kaldt Germani. Proculus (død ca. 281) og kejserusurpator i 280 fik popularitet i Gallien ved sine guerillaangreb mod alemannerne.[3] Alemannerne blev derefter en nation, Alemannia, som undertiden var uafhængig, men oftere underlagt frankerne. På fransk blev navnet for Tyskland og det tyske sprog til Allemagne og allemand, på portugisisk Alemanha, alemão, og på spansk Alemania, alemán; alle disse betegnelser er afledt af den germanske nation. Persisk og arabisk har også betegnet tyskere som Almaani og Tyskland som Almaania. På tyrkisk er tysk Alman og Tyskland Almanya.

Alemannernes område var altid noget udflydende og bestod af flere distrikter. Det afspejlede deres blandede oprindelse. I tidlig middelalder var deres områder delt mellem Strassburg bispedømme, som dateres fra omkring 614, området Augsburg fra 736, Mainz bispedømme fra 745 og Basel fra 805. Dets særegne love blev kodificerede under Karl den store som hertugdømmet Alamannia i Schwaben. I dag er efterkommerne af alemannerne delt mellem fire nationer: Frankrig (Alsace), Tyskland (Schwaben og dele af Bayern), Schweitz og Østrig, og den tyske dialekt, som tales i disse områder, har særegne regionale træk.

  1. ^ Johann Hofmann, Jacob: Lexicon Universale, Leiden 1698, «Alamannicus».
  2. ^ Romersk decem, «ti».
  3. ^ «Han var ikke desto mindre til nytte for gallerne, for han knuste alemannerne – som fortsat blev kaldt germanere – og ikke uden glansfuld storhed, skønt han aldrig kæmpede på røvervis».

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search