Amager Bio

Amager Bio
Indgangen til Amager Bio i 2017
Overblik
AdresseØresundsvej 6, 2300 København
MusikgenreRock, Pop, Blues, Metal og Jazz
Åbnet1997
Renoveret2018-2019
HjemmesideAmager Bio

Amager Bio er et spillested beliggende på Øresundsvej 6 på Amager og er en del af Amager Kulturpunkt.

Spillestedet åbnede i 1997 og har i 2018-2019 gennemgået en gennemgribende renovering, som bl.a. bød på en udvidet foyer med opgraderet garderobe, flere toiletter, større og bedre backstage-faciliteter og en øget publikumskapacitet på godt 1.400 (eller 700 siddende) – mod tidligere knap 1.100 (600 siddende). Endelig er der tilføjet et lækkert nyt balkonområde med udsigts- og rygeterrasse.

Amager Bio er kendt for spillestedets gode akustik og lydteknik. Hovedfokus er på den rytmiske musik - specielt fra de nordiske lande - inden for genrerne rock og blues samt ny elektronisk musik. Programfladen er dog bred og spænder over alt fra dødsmetal til strømlinet popmusik. Siden spillestedets åbning, den 28. februar 1997, har der været arrangeret mellem 90 og 125 årlige koncerter i samarbejde med Musikforeningen 5-Øren. Dette samarbejde inkluderer også den frivillige arbejdskraft, som Amager Bio er afhængig af.

Fra 2005-2009 blev prisuddelingen Danish Metal Awards afholdt i Amager bio.[1] I 2017 afholdes Danish DeeJay Awards i Amager Bio.[2]

  1. ^ Danish Metal Awards 2005 - hyldest til en scene med international succes Arkiveret 5. november 2014 hos Wayback Machine. Rosa.org. Hentet 9/11-2014
  2. ^ Danish DeeJay Awards i Amager Bio Arkiveret 5. marts 2017 hos Wayback Machine. Amagerbio.dk. Hentet 4. marts 2017

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search