Andrea Pirlo

'Andrea Pirlo'
Personlig information
Fulde navn Andrea Pirlo
Født 19. maj 1979 (45 år)
Flero, Lombardiet, Italien
Statsborger Italien Rediger på Wikidata
Højde 177 cm
Position Central midtbane
Ungdom
Brescia
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1995–1998 Brescia 47 (6)
1998-2001 Inter 22 (0)
1999-2000Reggina (leje) 28 (6)
2001Brescia (leje) 10 (0)
2001–2011 AC Milan 284 (32)
2011-2015 Juventus 119 (23)
2015-2017 New York City FC 60 (1)
Landshold
1994 Italien U/15 3 (0)
1995 Italien U/16 6 (2)
1995 Italien U/17 4 (0)
1995-1997 Italien U/18 18 (7)
1998-2002 Italien U/21 37 (15)
2000-2004 Italien OL 9 (1)
2002-2015 Italien 116 (13)
Træner for
2020 Juventus U23
2020–2021 Juventus
2022–2023 Fatih Karagümrük
2023– Sampdoria
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 3. august 2018.

† Kampe (mål).

Andrea Pirlo (født 19. maj 1979 i Flero, Lombardiet)[1] er en italiensk tidligere fodboldspiller og nuværende træner. Han er i dag (pr. 2023) træner for Sampdoria.

Som aktiv spiller spillede han i en årrække for AC Milan og Juventus samt for Italiens landshold. Han var kendt for sit opfindsomme spil, sine evner til at slå lange afleveringer og som dødboldsspecialist.

Pirlo har repræsenteret de italienske ungdomshold U-15, U-18 og U-21 og førte sidstnævnte til sejr i Europamesterskabet for U/21-landshold i 2000 som turneringens bedste spiller og topscorer. Han var samme år med på det italienske landshold ved OL 2000 i Sydney, hvor Italien i kvartfinalen tabte til Spanien.[2] Han fik debut for A-landsholdet under kvalifikationsrunden til VM 2002[3] og var anfører to år senere, da Italien vandt bronze ved OL 2004 i Athen.[2] Senere var han altafgørende i landsholdets sejr ved VM 2006. Han blev kåret til kampens spiller tre gange, herunder også i finalen, mere end nogen anden spiller i turneringen, og vandt til sidst også Bronze-bolden. (turneringens tredje bedste spiller).[4] Senere var han også med i alle kampe, da Italien blev nummer to ved EM 2012. Han opnåede i alt 116 A-landskampe og scorede tretten mål.[3]

Med Milan har han vundet Champions League i 2003 og i 2007, den europæiske Super Cup i 2003 og i 2007, Scudetto’en i 2004 og i 2011, den italienske Super Cup i 2004, Verdensmesterskabet i fodbold i 2007, og den italienske cup i 2003.

Han blev kåret til verdens 3. og 2. bedste playmaker ved IFFHS World Playmaker of the Year awards i henholdsvis 2006 og 2007. Holdkammeraterne på det italienske landshold gav ham kælenavnet "l'architetto" (arkitekten) fordi hans lange afleveringer hyppigt fører til scoringsmuligheder for Gli Azzurri.

  1. ^ Søren Olsen (16. oktober 2012), "Han taler med støvlerne - og nogle tror, han har et øje i nakken", Politiken, hentet 17. oktober 2019
  2. ^ a b Andrea Pirlo, olympedia.org, hentet 13. oktober 2021
  3. ^ a b Andrea Pirlo, eu-football.info, hentet 13. oktober 2021
  4. ^ 21 Andrea Pirlo, fifa.com, arkiveret fra originalen 12. juli 2015, hentet 13. oktober 2021

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search