Ann-Britt Mathisen

Ann-Britt Isabella Mathisen (født Annbritt Isabella Mathiassen 7. juni 1943 i København, død 30. december 2006[1]) var en dansk programmedarbejder, studievært ved DR og lydbogsindlæser.

Hun var datter af jazzpianisten Leo Mathisen, og i slutningen af 1960'erne blev hun ansat som speaker i DR.[2] I 1974 blev hun programmedarbejder i Underholdningsafdelingen, og hun gik i 1992 med i den nye Danmarkskanalen (forgængeren for DR P4). Blandt de programmer, hun lavede, kan nævnes Knas og quiz, Det ville glæde mig at høre og Meloditimen.[2][1][3] Da hun i 1997 forlod DR, fik hun job som lydbogsindlæser.[1]

Ann-Britt Mathisen holdt aktivt mindet om sin far i live og holdt mange foredrag om ham, ligesom hun deltog i flere arrangementer i anledning af hans 100-årsdag, som fandt sted i 2006.[1]

  1. ^ a b c d "Ann-Britt Mathisen". gravsted.dk. Hentet 18. oktober 2018.
  2. ^ a b "Døde". Kristeligt Dagblad. 9. januar 2007. Hentet 18. oktober 2018.
  3. ^ "De ældre har kastet sig over P5". mynewsdesk.com. 24. november 2010. Arkiveret fra originalen 19. oktober 2018. Hentet 18. oktober 2018.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search