Anne Marie Mangor

Anne Marie Mangor
Personlig information
Født12. juni 1781 Rediger på Wikidata
København, Kongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Død16. maj 1865 (83 år) Rediger på Wikidata
GravstedAssistens Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseKok, kogebogsforfatter, forfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Anne Marie Mangor født Bang (født 12. juni 1781 i København, død 16. maj 1865 sammesteds) var en dansk forfatter af kogebøger. Anne Marie Mangor blev som kogebogsforfatterinde kendt under navnet Madam Mangor. Hun udsendte i 1837 anonymt og på eget forlag sin første kogebog, der indeholdt en række forud afprøvede opskrifter med nøjagtig angivelse af mål, vægt og tid. I 1840 kom Syltebog for smaa Huusholdninger og året efter Fortsættelse af Kogebog for smaa Huusholdninger. Disse tre bøger er solgt i omkring en halv million eksemplarer. Så sent som i 1966 udkom et kommenteret udvalg af opskrifterne fra Kogebog for smaa Huusholdninger (ved Mogens Brandt), der kan regnes som bogens 47. oplag. [1]

"Man tager et sølvfad" er en talemåde, der fejlagtigt tillægges madam Mangor. [2] Hun har aldrig benyttet udtrykket, og sølvfade er slet ikke omtalt i hendes kogebøger. Derimod indledte Margrethe Sophie Nielsen i sin Vejledning i Kogekunsten for Huusmødre og Huusholdersker fra 1829 opskriften "Gedder på fad" med ordene: "Dertil tager man et sølvfad". Det var imidlertid ikke for at flotte sig, men fordi gedderne skulle serveres i en rand af butterdej; så fadet måtte tåle at gå i ovnen. [3]

  1. ^ Kenth Kjeldgård Nielsen; Inga Dahlsgård. "Anne Marie Mangor". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 2. januar 2018.
  2. ^ sølvfad — sproget.dk
  3. ^ Else-Marie Boyhus: "Madam Mangor hjalp dem, der ikke selv kunne lave mad", Samvirke januar 1998

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search