Anne Neville

Anne Neville
Dronning af England
Kroning6. juli 1483
Westminster Abbey
Periode26. juni 148316. marts 1485
ForgængerElizabeth Woodville
EfterfølgerElizabeth af York
ÆgtefællerEdvard af Westminster, Prins af Wales (g. 1470; d. 1471)
Richard 3. (g. 1472; enk. 1485)
Børnmed Richard 3.:
HusNeville
FarRichard Neville, 16. jarl af Warwick
MorAnne de Beauchamp, grevinde af Warwick
Født11. juni 1456
Warwick Castle, Warwickshire, England
Død16. marts 1485 (28 år)
Westminster, London, England
Hvilested25. marts
Westminster Abbey, London
ReligionRomersk-katolsk

Anne Neville (11. juni 145616. marts 1485) var den yngste datter af Richard Neville, 16. jarl af Warwick også kendt som Kongemageren". Hun var først prinsesse af Wales gennem sit første ægteskab med Edvard af Westminster, Prins af Wales (eneste søn og arving til Henrik 6. af England) og derefter dronning af England gennem sit andet ægteskab med Richard, hertug af Gloucester, da han blev kronet som kong Richard 3.

Som medlem af den magtfulde Neville-slægt, spillede hun en væsentlig rolle i Rosekrigene, der blev udkæmpet mellem slægterne York og Lancaster om retten til den engelske trone. Hendes far Warwick forlovede hende som ung pige med Edvard, prins af Wales, søn af Henrik 6.[1] Ægteskabet skulle sikre en alliance med Huset Lancaster og standse borgerkrigen mellem de to huse i Lancaster og York.[1]

Efter prins Edvards død giftede hun sig med Richard, hertug af Gloucester, yngre bror til kong Edvard 4. og Georg, hertug af Clarence, Annes ældre søster Isabel Nevilles ægtemand. Anne blev dronning, da Richard 3. besteg den engelske trone i juni 1483 efter, at Edvard 4.'s børn med Elizabeth Woodville var blevet erklæret for illegitime. Anne Neville døde i marts 1485, fem måneder før sin mand, Richard. Hendes eneste barn var Edvard af Middleham, der døde før hende.

  1. ^ a b John A. Wagner. Encyclopedia of the Wars of the Roses, ABC-CLIO, 1 Jan 2001. pg 171.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search