Anne af Bretagne

Anne af Bretagne
Dronning af Frankrig
Kroning	1. 8. februar 1492 2. 18. november 1504 Begge gange i Saint-Denis Basilikaen
Periode	1. 6. december 1491 – 7. april 1498 (med Karl 8.) 2. 8. januar 1499 – 9. januar 1514 (med Ludvig 12.)
Forgænger	1. Charlotte af Savoyen 2. Johanne af Frankrig
Efterfølger	1. Johanne af Frankrig 2. Marie Tudor
Regerende hertuginde af Bretagne Regerede: 9. januar 1514 – 20. juli 1524 Forgænger: Frans 2. Efterfølger: Claude
Ægtefælle	Maximilian 1. af Østrig (g. 1490; annulleret 1492) Karl 8. (g. 1491; enk. 1498) Ludvig 12. (g. 1499)
Børn	Med Karl 8.: Karl Orland Frans Karl Frans Anne Med Karl 12: Claude Renée
Hus	Montfort
Far	Frans 2. af Bretagne
Mor	Margrete af Foix
Født	25./26. januar 1477 Nantes, Bretagne
Død	9. januar 1514 (36 år) Château de Blois, Frankrig
Hvilested	15. februar 1514 Saint-Denis Basilikaen
Religion	Romersk-katolsk
v d r

Anne af Bretagne (fransk: Anne de Bretagne; bretonsk: Anna Breizh) (25/26 januar 1477^[1] – 9. januar 1514^[2]) var regerende hertuginde af Bretagne fra 1488 indtil sin død, og dronning af Frankrig fra 1491 til 1498 som hustru til Karl 8. og fra 1499 til sin død som hustru til Ludvig 12. Hun er den eneste, der har været dronning af Frankrig to gange. Under De Italienske Krige blev Anne også dronning af Napoli fra 1501 til 1504 og hertuginde af Milano 1499-1500 og fra 1500 til 1512.

Anne voksede op i Nantes samtidig med en række konflikter, hvor kongen af Frankrig forsøgte at hævde sin suverænitet over Bretagne. Hendes far, Frans 2., hertug af Bretagne, var den sidste af Huset Montfort. Efter hans død i 1488 blev Anne regerende hertuginde af Bretagne, grevinde af Nantes, Montfort og Richmond og viscountess af Limoges. Hun var kun 11 år på det tidspunkt, men hun var allerede en eftertragtet arving på grund af Bretagnes strategiske position. Det næste år blev hun gift med Maximilian 1. af Østrig ved stedfortræder, men Karl 8. af Frankrig så dette som en trussel, da hans rige befandt sig mellem Bretagne og Østrig. Han startede et militært felttog, der til sidst tvang hertuginden til at give afkald på sit ægteskab.

Anne giftede sig endelig med Karl 8. i 1491. Ingen af deres børn overlevede den tidlige barndom, og da kongen døde i 1498, overgik tronen til hans fætter Ludvig 12. Efter en aftale, der blev indgået for at sikre annekteringen af Bretagne, måtte Anne gifte sig med den nye konge. Ludvig 12. var dybt forelsket i sin hustru, og Anne havde mange muligheder for at genhævde sit hertugdømmes uafhængighed. De fik to døtre sammen, og selv om ingen af dem kunne arve den franske trone på grund af Den saliske lov, blev den ældste erklæret arving til Bretagne. Det lykkedes Anne at få samme datter forlovet med Karl af Østrig, barnebarn af Maximilian 1., men efter moderens død i 1514 blev hendes datter gift med sin fætter Frans 1. af Frankrig. Dette ægteskab førte senere til den formelle forening af Frankrig og Bretagne.

Anne er højt værdsat i Bretagne som en samvittighedsfuld hersker, der forsvarede hertugdømmet mod Frankrig. I den romantikken blev hun en figur for bretonsk patriotisme, og hun blev hædret med mange mindesmærker og statuer. Hendes kunstneriske arv er vigtig i Loiredalen, hvor hun tilbragte det meste af sit liv. Hun var navnlig ansvarlig, sammen med sine mænd, for arkitektoniske projekter på slottene i Blois og Amboise.

1. ^ Alain Bouchart, in his work Grandes Chroniques de Bretagne emphasizes 25 January as Anne's day of birth, other contemporary authors such as Jean de Penguern dit Dizarvoez in his Généalogie de très haulte, très puissante, très excellente et très chrétienne royne de France et duchesse de Bretagne (1510), proposed on 26 January for her birth day. Anne de Bretagne. Une histoire, un mythe, Somogy, 2007, p. 21. The 25 January 1477 corresponded to 15 January 1477 in the Old Style (where the year began at Easter).
2. ^ Robin, Larsen & Levin 2007, s. 20.