Antikkens Karthago

Karthago

*𐤒𐤓𐤕𐤟𐤇𐤃𐤔𐤕*
*Qart-ḥadašt*
Karthago; 𐤒𐤓𐤕𐤟𐤇𐤃𐤔𐤕; Qart-ḥadašt
ca. 814 - 146 f.Kr.
	Karthagisk militærstandard Symbol på gudinden Tanit,; Karthagos statssymbol
	Karthago og dets territorier i år 264 f.Kr.
Hovedstad	Karthago
Sprog	Punisk, Fønikisk, Berbisk, Oldgræsk
Religion	Punisk religion
Regeringsform	Monarki indtil ca. år 480 f.Kr, republik derefter
Historisk periode	Antikken
• Grundlagt af føniske nybyggere	ca. 814 f.Kr.
• Uafhængighed fra Tyrus	ca. 650 f.Kr.
• Udslettet af den romerske republik	146 f.Kr.
Befolkning
• 221 f.Kr.	3,700,000 - 4,300,000
Valuta	Karthagisk shekel

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Antikkens Karthago var oprindeligt en koloniby grundlagt i Nordafrika af handelsfarende fønikere fra byen Tyrus, men blev senere en uafhængig bystat. Byen, Karthago, blev grundlagt i 814 f.Kr. i det nuværende Tunesien tæt på landets nuværende hovedstad Tunis. I det 4. århundrede f.Kr. var bystaten centrum i Det Karthagiske Rige, som dominerede meget af antikkens vestlige middelhav. Byen Karthago blev i forbindelse med den tredje puniske krig i 146 f.Kr. udslettet af Rom. Rom genopbygget efterfølgende byen og indlemmede den i den romerske provins Africa.^[1]^[2]^[3]

Karthago var en af antikkens mest rige og største byer, og byens strategiske beliggenhed på en halvø i Tunis Bugt på en landtange gjorde byen let af forsvare. Karthago havde også adgang til store mængder fertilt land, naturlige ressourcer og så lå byen midt i mange vigtige søhandelsruter. Desuden lå byen ved middelhavets smalleste passage mellem Afrika og Sicilien.

Efter Karthagos uafhængighed fra bystaten Tyrus i ca. år 650 f.Kr. voksede byens magt og indflydelse, og bystaten blev gradvist større. Ved år 300 f.Kr. kontrollerede Karthago et af de største territorier i regionen, inklusiv store dele af den Nordafrikanske kyst, Iberia, Sicilien, Sardinien, Korsika, Malta m.m. Dette gjorde Karthago igennem et stort netværk af kolonier, vasalstater og satellitstater.

Som en dominerende magt i middelhavet, kom Karthago uundgåeligt i konflikter med andre magter. Fra de indfødte Berbere til Sicilianske grækere. Karthagos største konflikt var dog dets krige mod den romerske republik, igennem en serie af krige kendt som De Puniske krige, som til sidst kulminerede i Karthagos totale udslettelse i år 146 f.Kr.

^ Glenn Markoe (2000). Phoenicians. University of California Press. s. 55. ISBN 978-0-520-22614-2.
^ Maria Eugenia Aubet (2008). "Political and Economic Implications of the New Phoenician Chronologies" (PDF). Universidad Pompeu Fabra. s. 179. Arkiveret fra originalen (PDF) 11. december 2013. Hentet 24. februar 2013. The recent radiocarbon dates from the earliest levels in Carthage situate the founding of this Tyrian colony in the years 835–800 cal BC, which coincides with the dates handed down by Flavius Josephus and Timeus for the founding of the city.
^ Sabatino Moscati (2001). "Colonization of the Mediterranean". I Sabatino Moscati (red.). The Phoenicians. I.B.Tauris. s. 48. ISBN 978-1-85043-533-4.

[Markoe2000-1] Glenn Markoe (2000). Phoenicians. University of California Press. s. 55. ISBN 978-0-520-22614-2.

[Aubet2008-2] Maria Eugenia Aubet (2008). "Political and Economic Implications of the New Phoenician Chronologies" (PDF). Universidad Pompeu Fabra. s. 179. Arkiveret fra originalen (PDF) 11. december 2013. Hentet 24. februar 2013. The recent radiocarbon dates from the earliest levels in Carthage situate the founding of this Tyrian colony in the years 835–800 cal BC, which coincides with the dates handed down by Flavius Josephus and Timeus for the founding of the city.

[Moscati200148-3] Sabatino Moscati (2001). "Colonization of the Mediterranean". I Sabatino Moscati (red.). The Phoenicians. I.B.Tauris. s. 48. ISBN 978-1-85043-533-4.

[1]

[2]

[3]