Apple II

Apple II, 1977

Apple II, (ofte skrevet Apple ][ eller Apple //) var en af de første rigtig succesfulde masseproducerede microcomputere,[1] designet primært af Steve Wozniak, fremstillet af Apple Computer (nu Apple Inc.) og introduceret i 1977. Med hensyn til brugervenlighed, funktioner og udvidelsesmuligheder, var Apple II et stort teknologisk fremskridt i forhold til forgængeren, Apple I, en begrænset produceret computer for hobbyelektronikentusiaster som var pioner for mange af de funktioner, der gjorde Apple II til en kommerciel succes. Introduceret ved West Coast Computer Faire i 1977, var Apple II blandt de første succesfulde personlige computere der gjorde firmaet Apple til en succesfuld virksomhed (og gjorde det muligt for flere andre firmaer overhovedet at starte). Gennem årene introduceredes og solgtes en række forskellige modeller, og den mest populære af de fremstillede modeller undergik kun relativt få ændringer selv ind i 1990'erne. Da produktionen sluttede i 1993 var mellem fem og seks millioner Apple II computere (inklusive cirka 1,25 million Apple IIGS modeller) blevet solgt[2].

Apple II blev en af de mest markante og succesfulde computere gennem 1980'erne og de tidlige 1990'ere. Den blev aggressivt markedsført gennem mængderabatter og fremstillingsarrangementer for uddannelsesinstitutioner, hvilket resulterede i at den blev den første computer i udbredt brug på amerikanske videregående skoler. Et fokuseret tiltag til at udvikle uddannelses- og forretningssoftware til Apple II, inklusive det populære VisiCalc regneark udsendt i 1979, gjorde computeren specielt populær hos virksomhedsbrugere og familier.[3][4][5]

Det originale Apple II styresystem var udelukkende den indbyggede BASIC-fortolker indeholdt i ROM; det meste kommercielle Apple II software på disk, f.eks. undervisningsspil og produktivitetsprogrammer, bootede direkte på hardwaren og havde enten intet styresystem, eller indarbejde sit eget styresystem (hvilket var usynligt for brugeren). Apple DOS styresystemet blev tilføjet for understøtte diskettedrevet; den sidste version var ”Apple DOS 3.3”. Apple DOS blev efterfulgt af ProDOS, som understøttede et hierarkisk filsystem og større lagerenheder. Med et valgfrit tredjeparts Z80-baseret udvidselskort,[6] kunne Apple II boote ind i CP/M styresystemet og køre WordStar, dBase II, og andet CP/M baseret software. Ved højdepunktet af dens udvikling, op mod slutningen af 1980'erne, havde platformen det grafisk udseende af en hybrid mellem Apple II og Macintosh med introduktionen af Apple IIGS. I 1992 havde platformen 16-bit processor, en musestyret grafisk brugerflade, og grafik- og lyd-egenskaber langt fra originalen.

På trods af introduktionen af det Motorola 68000-baserede Apple Lisa system i 1983, og dets mere succesfulde kusine Macintosh i 1984, var den relativt usofistikerede Apple II Apples primære indtægtskilde gennem det følgende årti: med dets tilhørende samfund af tredjepartsudviklere og forhandlere, var det engang en millard-dollars-om-året industri. Apple IIGS blev solgt indtil slutningen af 1992; den sidste Apple II i produktion, IIe modellen, gik ud af produktion den 15. oktober 1993.

  1. ^ Total share: 30 years of personal computer market share figures
  2. ^ Forster, Winnie (2005). The encyclopedia of consoles, handhelds & home computers 1972 - 2005. GAMEPLAN. s. 18. ISBN 3-00-015359-4.
  3. ^ Chris Cavanaugh (maj 2004). "Apple II Biography". Arkiveret fra originalen 18. september 2009. Hentet 2009-10-07.
  4. ^ Wilson Rothman (2009-07-19). "Apple II: The World Catches On". Arkiveret fra originalen 16. oktober 2009. Hentet 2009-10-07.
  5. ^ Mary Bellis. "The First Spreadsheet". Arkiveret fra originalen 13. april 2020. Hentet 2009-10-07.
  6. ^ Petersen, Marty (6. februar 1984), "Review: Premium Softcard IIe", InfoWorld, vol. 6, no. 6, s. 64, Several manufacturers, however, make Z80 coprocessor boards that plug into the Apple II.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search