Australian Open

Australian Open
Margaret Court Arena ved Australian Open. I baggrunden: Rod Laver Arena, den største arena.
Margaret Court Arena ved Australian Open. I baggrunden: Rod Laver Arena, den største arena.
Arrangement
Grundlagt1905
ArrangørTennis Australia
SpillestedMelbourne Park
VærtsbyMelbourne, Australien
UnderlagHardcourt (PlexiCushion)
PræmiesumA$ 40.000.000 inkl. per diem  (2015)
Websitewww.ausopen.com
ATP Tour
KategoriGrand Slam
Deltagerfelt128S / 128Q / 64D
PræmiesumA$ 17.748.600 ekskl. per diem  (2015)
WTA Tour
KategoriGrand Slam
Deltagerfelt128S / 128Q / 64D
PræmiesumA$ 17.556.600  (2015)
Flest titler
HerresingleNovak Djokovic (9)
DamesingleMargaret Court (11)
HerredoubleAdrian Quist (10)
DamedoubleThelma Coyne Long (12)
Mixed doubleDaphne Akhurst Cozens (4)
Nell Hall Hopman (4)
Harry Hopman (4)
Nancye Wynne Bolton (4)
Colin Long (4)
Thelma Coyne Long (4)
Senest opdateret: 28. januar 2019

Australian Open er en Grand Slam-tennisturnering, der afvikles på hardcourt-baner. Mesterskabet har været spillet siden 1905, og siden 1987 har det været afviklet de sidste to uger af januar, og det er derfor den første Grand Slam-turnering i tennisåret. Turneringen arrangeres af Tennis Australia, og seniormesterskaberne består af fem turneringer: herresingle, damesingle, herredouble, damedouble og mixed double. Derudover afvikles der turneringer for veteraner, juniorer og kørestolsbrugere. Turneringen er den største årligt tilbagevendende sportsbegivenhed på den sydlige halvkugle,[1] og i 2018 nåede det samlede tilskuertal for første gang over 740.000.[2]

Det er ikke usædvanligt at der i løbet af en Australian Open forekommer dage med mere end 40 graders varme, idet turneringen afvikles midt i den australske højsommer. Derfor findes der en "extreme heat policy", der tillader turneringslederen at afbryde spillet, hvis den den vurderer at kombinationen af temperatur, luftfugtighed, solskin og vindhastighed udgør en fare for spillerne.

De tre hovedbaner, Rod Laver Arena, Hisense Arena og Margaret Court Arena, udskiller sig ved at være forsynet med skydetag, der kan lukkes i tilfælde af regn eller ekstrem varme. Australian Open var den første Grand Slam-turnering, der kunne spilles delvist indendørs, og Melbourne Park er det eneste tennisanlæg i verden med skydetag på tre arenaer.

Indtil starten af 1970'erne skiftede spillestedet fra år til år, men fra 1972 blev det besluttet fremover af afholde turneringen et fast sted, og græsbanerne i Melbourne-klubben Kooyong Lawn Tennis Club blev valgt. I 1988 flyttede turneringen til et nyopført sportsanlæg i Melbourne, Flinders Park (der senere skiftede navn til Melbourne Park), og samtidig blev underlaget skiftet fra græs til hardcourt-materialet Rebound Ace. I 2008 blev underlaget skiftet til det nuværende, Plexicushion.

  1. ^ The New York Times - By Looking to Asia, the Australian Open Found Itself (26. januar 2018) (engelsk)
  2. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet att2018

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search