Auto Union

Auto Union AG
Virksomhedsinformation
Tidligere selskabsformAktieselskab Rediger på Wikidata
BrancherKøretøjskonstruktion, bilindustri, fabrikant af motorkøretøjer Rediger på Wikidata
Skæbnekøbt af Volkswagen,
fusioneret med NSU og herefter skabt det nuværende Audi-selskab.
ForgængerZschopauer Motorenwerke J. S. Rasmussen (DKW)
Audiwerke AG Zwickau
Horchwerke AG Zwickau
Wanderer Werke, Siegmar (i dag en del af Chemnitz)
EfterfølgerAuto Union GmbH (1949–1968)
Audi NSU Auto Union AG (1969–1985)
Audi AG (1985–i dag)
GrundlagtAuto Union AG
Chemnitz, Tyskland
(29. juni 1932 (1932-06-29))[1]
Auto Union GmbH
Ingolstadt, Germany
(3. september 1949 (1949-09-03))[2]
EtableringsstedChemnitz, Sachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Opløst1. januar 1969 (fusioneret med NSU til Audi NSU Auto Union AG)
HovedsædeChemnitz (1932–1948)
Ingolstadt (1949–1968)
Neckarsulm/Audi NSU
(1969–1985)
Ingolstadt/Audi AG
(1985–present)
ProdukterBiler, motorcykler
BrandsDKW, Audi, Horch, Wanderer
Organisation
DatterselskabWanderer Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Auto Union AG er en tysk tidligere bil- og motorcykelproducent, der blev grundlagt i 1932 ved en sammenlægning af selskaberne bag de fire sachsiske bilmærker DKW, Audi, Horch og Wanderer. Auto Union er forløberen for det moderne Audi.

Sammenlægningen fandt sted i 1932 efter ønske fra Sachische Statsbank, der ønskede en konsolidering af den sachsiske bilindustri, der var præget af den økonomiske krise i Tyskland. Fusionen omfattede Zschopauer Motorenwerke J. S. Rasmussen, der ejede mærkerne DKW og Audiwerke Zwickau, Horchwerke AG Zwickau med mærket Horch, og Wanderer Werke med mærket Wanderer. Det sammenlagte selskab, Auto Union, fremstillede biler under brug af de fire bilmærker og benyttede et logo med fire ringe for at symbolisere de fire mærker.[3] Produktion af motorcykler fortsatte under DKW-mærket indtil 1950'erne.

Efter afslutningen af 2. verdenskrig blev Auto Unions produktionsanlæg, der lå i den sovjetiske besættelseszone, nationaliseret og anvendt til produktion af køretøjer i DDR, herunder til fremstilling af Trabant og Wartburg. Auto Union blev i 1949 etableret i Bayern i Vesttyskland, hvor produktionen af biler blev genoptaget. Auto Union blev overtaget af Mercedes-Benz i 1958, der solgte selskabet videre til Volkswagen i 1964. Volkswagen fusionerede NSU ind i Auto Union med virkning fra 1. januar 1969. Auto Union havde efter 2. verdenskrig solgt sine modeller under mærket DKW, der var kendt for sine totaktsmotorer. Efter Volkswagens overtagelse blev totaktsmotorerne opgivet, og Volkswagen benyttede herefter Audi-mærket for salg af Auto Union bilerne.

Auto Union solgte sine biler under sine fire mærker, men anvendte navnet Auto Union indenfor motorsport, hvor mærket var dominerende og satte en række rekorder.

  1. ^ "History of Audi AG". Arkiveret fra originalen 14. januar 2013. Hentet 15. januar 2016.
  2. ^ Four Rings: The Audi Story. Audi AG. 1. august 2013. ISBN 978-3768826730.
  3. ^ History of the logo, audi.com

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search