Benjamin Siegel

Benjamin Siegel
Forbryderfoto af Benjamin "Bugsy" Siegel, 12. april 1928
Personlig information
Andre navneBenny, Bug, Bugs, Bugsy
FødtBenjamin Siegelbaum)[1][2][3]
28. februar 1906
Williamsburg, Brooklyn, New York, U.S.A.
Død20. juni 1947 (41 år)
Beverly Hills, Californien, U.S.A.
DødsårsagLikvideret
GravstedHollywood Forever Cemetery
ForældreMax Siegel
Jennie Riechenthal[4]
Uddannelse og virke
Beskæftigelseforbryder, gangster, casinoejer, lejemorder
Signatur

Benjamin "Bugsy" Siegel (28. februar 1906[4]20. juni 1947) var en jødisk-amerikansk forbryder, der var kendt som en af de mest "berygtede og frygtede gangstere i sin tid".[5] Med sit karismatiske og charmerende ydre, blev han en af de første gangstere, der blev behandlet som en kendis i medierne.[6] Siegel var ikke alene en central person i den jødiske mafia, men var som sin ven og gangster-kollega Meyer Lansky også indflydelsesrig i den italiensk-amerikanske mafia og det italiensk-jødiske forbrydersyndikat National Crime Syndicate.

Siegel var aktiv i mafiaens aktiviteter under forbudstiden og var blandt grundlæggerne og lederne af mafiaens "udøvende gren" Murder, Inc.,[7] der udførte en lang række drab i 1930'erne. Efter ophævelsen af spiritusforbuddet i 1933 var Siegel aktiv i ulovlige bookmakingaktiviteter.

Siegel forlod New York i 1936, hvor han flyttede til Californien.[8] Han blev i 1939 tiltalt for drabet på en anden gangster, Harry Greenberg, men da hovedvidnet Abe "Kid Twist" Reles kort inden retssagen faldt ud af et vindue under mystiske omstændigheder, blev tiltalen frafaldet i 1942.

Mens Siegel boede i Californien var han aktiv i opbygningen af spillebyen Las Vegas i Nevada, hvor han administrerede og finansierede de første casinoer[9] og udviklede Las Vegas Strip.[10] Han overtog William Wilkersons byggeprojekt Flamingo Hotel[11] og stod for åbningen af The Flamingo den 26. december 1946. Åbningen blev en fiasko, og hotel og casino blev lukket kort efter. Hotellet blev genåbnet i marts 1947. Tre måneder senere, den 20. juni 1947 blev Siegel skudt og dræbt i Beverly Hills, hvor han boede hos sin veninde Virginia Hill.

  1. ^ "page on Bugsy Siegel". PBS. Pbs.org. 11. juli 2005. Hentet 31. marts 2015.
  2. ^ "Benjamin Bugsy Siegel Find a Grave". Find a Grave. findagrave.com. 1. januar 2001. Hentet 31. marts 2015.
  3. ^ "Bugsy Siegel La Cosa Nostra". Lacnb.com. Hentet 31. marts 2015.
  4. ^ a b Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet California, Death Index, 1940–1997
  5. ^ "Bugsy Siegel Part 25". FBI Records: The Vault. Federal Bureau of Investigation. Hentet 8. oktober 2012. Ifølge en rapport fra FBI skyldtes frygten for Siegel, at "han ikke tænkte nærmere over at tage et skydevåben og dræbe enhver, der kom på tværs af ham".
  6. ^ Gribben, Mark. "Bugsy Siegel: The Sociopath". Crime Library. Hentet 14. september 2012.
  7. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Killer Ring
  8. ^ Turkus & Feder 2003, s. 268.
  9. ^ Turkus & Feder 2003, s. 284–285.
  10. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet nytobit
  11. ^ Wilkerson III, The Man Who Invented Las Vegas. (2000). p. 141

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search