Bent Jensen (historiker)

Bent Jensen
Personlig information
Født10. maj 1938 (86 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseHistoriker, biografiforfatter Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverSyddansk Universitet Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserKaj Munk-Prisen (2000) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Bent Jensen (født 10. maj 1938 i Kjellerup) er en dansk historiker, dr. phil. og professor emeritus. Bent Jensen var fra 1980 til 2008 professor i nyeste tids historie ved Syddansk Universitet. Fra 2007 til 2010 var han leder af Center for Koldkrigsforskning.

Bent Jensen er oprindeligt udlært elektriker, men læste derpå videre. Han tog i 1960 studentereksamen og blev 1969 cand.mag. i historie og russisk.

Bent Jensens tidlige forskning var overvejende samlet om tiden omkring Sovjetunionens oprettelse. Han blev dr.phil. på en afhandling om forløbet i forbindelse med Danmarks de jure anerkendelse af Sovjetunionen.

Senere rettede Bent Jensens forfatterskab sig mod problemstillingerne om henholdsvis visse intellektuelles fascination af stalinismen (Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle), sovjetiske dissidenters forhold (Sakharovs stemme), Socialdemokratiet og fodnotepolitikken i 1980'erne (Tryk og tilpasning), det sovjetiske GULAG-system og forfølgelsen af anderledes tænkende samt etniske og andre mindretal i Sovjetunionen (Gulag og glemsel), det dansk-sovjetiske forhold (Bjørnen og haren) samt Danmark i den kolde krig (Ulve, får og vogtere). I 2014 modtog han Niels Ebbesen Medaljen efter tidligere at have afslået ridderkorset.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search