Binyre

Illustration af binyrerne hos mennesket og deres placering i forhold til nyrerne.

Binyrerne (latin: glandula supra renalis eller glandula adrenalis, heraf engelsk: Adrenal gland) er et par endokrine (indresekretoriske) kirtler hos pattedyr, som er lokaliseret ovenpå nyrerne.

Funktionelt og anatomisk skelner man mellem binyrebarken og binyremarven. Barken underinddeles igen i tre zoner; zona glomerulosa, zona fasciculata og zona reticularis. I zona glomerulosa (yderste lag) dannes hormonet Aldosteron – i zona fasciculata (midterste lag) dannes hormonet cortisol. Zona reticularis (inderste lag) betragtes som en udviklingszone og danner de androgene hormoner[1]. I binyremarven dannes der adrenalin og noradrenalin.

  1. ^ https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/endokrinologi/tilstande-og-sygdomme/binyresygdomme/binyrebarkinsufficiens/

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search