Biofysik

En simpel model for en biopolymer er den ideelle kæde, der forklarer, hvorfor polymerer krøller sig sammen i en såkaldt polymer coil.[1]

Biofysik (også biologisk fysik) er en interdisciplinær videnskabelig retning, der undersøger biologiske spørgsmål vha. fysiske metoder og teorier.

Studierne omfatter alle niveauer af biologien, fra molekyler, DNA og RNA til hele organismer og økosystemer. Interaktioner mellem eksempelvis proteiner og biologiske membraner er også et helt forskningsområde. Biofysik indeholder elementer af biologi, kemi (særligt biokemi og fysisk kemi), fysik (særligt bløde stoffer) og nanoteknologi.

  1. ^ Jensen, Peter (2006), Polymer models (PDF), Ludwig-Maximilians-Universität München, s. 7

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search