Bipolar affektiv sindslidelse

Bipolar affektiv sindslidelse Klassifikation
Bipolar affektiv sindslidelse er karakteriseret ved skift mellem depression og mani
Information
Navn	Bipolar affektiv sindslidelse
Medicinsk fagområde	klinisk psykologi, psykiatri
Genetisk association	CACNA1C, TCF7L2, NCAN, ADCY2, ANK3, FBLN1, GRIK5, HNRNPC, INPP4A, KIF5B, MSRA, PTPRN2, IFT88, NUMB, WSCD2, KCNMB2, DLC1, AKAP11, MGAT4A, PHF8, SYNE1, INTS7, CNTNAP2, AUTS2, ERC2, COMMD10, PRKAG2, WWOX, BRWD1, RIN2, CDH23, FBXL17, FAT4, MCTP1, LMAN2L, NLRC5, MYO18B, CGNL1, TMEM132C, TMEM132B, MYOM3, DPY19L3, DGKH, NPAS3, CTSH, GPM6A, MAD1L1
SKS	DF31
ICD-10	F31
ICD-9	296.0, 296.1, 296.4, 296.5, 296.6
OMIM	125480, 309200
DiseasesDB	7812
MedlinePlus	000926
ICD-9-CM	296.40, 296.60, 296.80
Patientplus	bipolar-disorder
MeSH	D001714
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]
v d r

Bipolar affektiv sindslidelse (tidligere maniodepressiv sindslidelse) er en psykisk sygdom som periodevis forhøjer stemningslejet til mani eller den lettere hypomani. Samme personer rammes som regel også af alvorlige depressioner, men symptomer på depression kan også forekomme i maniske perioder. Alternativt kan episoderne være blandede med intensive og hurtige skift mellem disse.

Symptomerne bliver som regel værre med tiden. Uden behandling risikerer den syge kroniske funktionsnedsættelser. Med forebyggende medicinering er prognosen god. Mange er symptomfrie i flere årtier og mellem sygdomsperioderne (neutralt stemningsleje) fungerer personen som regel normalt.^{[kilde mangler]} Forløbet påvirkes af ydre faktorer som miljø og stress. Mellem 1 og 3 procent af befolkningen rammes af bipolar lidelse.^[1] Mange rammes første gang, når de er mellem 15 og 30 år. Grunden er ikke fuldt ud belyst, men arvelige og sociale belastninger regnes for de vigtigste risikofaktorer. Bipolar lidelse og skizofreni har til dels en fælles genetisk baggrund. Bipolar lidelse er lige udbredt hos mænd og kvinder, men flere kvinder end mænd rammes af unipolare depressioner.^[2]

Lidelsen deles op i bipolar I, bipolar II, cyklotymi eller rapid cyckling og andre typer alt efter, hvordan stemningslejet forandres. Hypomani kendetegner type II, som forholdsvist sjældent udvikler sig til type I med alvorlige manier. Hypomanier går ofte hånd i hånd med en følelse af opstemthed og velbefindende. Alvorlige manier fører ofte til hospitalsindlæggelse og psykoser. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderede i 2004 bipolar lidelse til at være den tolvte mest udbredte af de 20 mest invaliderende sygdomme.^[3]

Behandling omfatter som regel stemningsstabiliserende medicin og psykoterapi.

Mani har flere etymologier, inklusive mania (μανια), store psykiske kvaler og manos (μάνος), som i denne sammenhæng kan betyde et overdrevet afslappet sind eller fri sjæl. Svære depressioner kaldes også melankoli, som er en sammensætning af græsk melas (μελας), der betyder sort, og chole (χολη), som er galde. I antikkens Grækenland blev tilstanden mellem mani og melankoli anset for at være en forudsætning for kontakt med guderne og kunstnerisk inspiration. Den tyske psykiater Emil Kraepelin opfandt i slutningen af 1800-tallet begrebet maniodepressiv lidelse, der også omfattede tilbagevendende depressioner, som ikke skiftede til manier. Hans koncept er blevet aktuelt igen i dag, eftersom stemningssvingninger, og ikke poler, anses for at være lidelsens primære fællesnævner.

Der er udbredte problemer med stigmatisering, stereotyper og fordomme mod personer, der lider af bipolar affektiv sindslidelse.^[4]

1. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Lancet2016
2. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet IRoPsyc_22_5_2010
3. ^ "The global burden of disease: 2004 update". WHO. s. 45, Table 9 Estimated prevalence of moderate and severe disabilitya (millions) for leading disabling conditions by age, for high-income and low- and middle-income countries, 2004. Hentet 18. februar 2017.
4. ^ Elgie R. Morselli PL (feb.-mar. 2007). "Social functioning in bipolar patients: the perception and perspective of patients, relatives and advocacy organizations – a review". Bipolar disorders. 9 (1-2): 144-57. doi:10.1111/j.1399-5618.2007.00339.x. PMID 17391357.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)