Black metal

Black metal
Stilistisk oprindelse:Thrash metal
Heavy metal
Hardcore punk
Kulturel oprindelse:Skandinavien især Norge tidligt i 1980'erne
Typiske instrumenter:Guitar
Bas
Trommer
Sommetider synthesizers
Mainstream popularitet:Mest i undergrunden, nogle få bands er i metalmainstream.
Undergenrer
NSBM, Unblack metal, Viking metal, dødsmetal
Fusionsgenrer
Blackened death metal, Melodisk black metal, Blackened thrash metal, Symfonisk black metal
Andre emner
Ekstremmetal

Black metal er en musikgenre, der opstod i 1980'erne, og har udviklet sig til sin nuværende form hovedsageligt i Norge, Sverige og Finland i starten af 1990'erne. Der findes i dag mange black metal-bands globalt, men de fleste, og de bedst kendte, stammer fra de nordiske lande, hovedsageligt Norge.[1]

Black metal-bands forsøger oftest at skabe en glædesløs og kold lyd gennem hurtige tempi, som fremhæver genrens rødder i rock og heavy metal, simple guitarmønstre, skarpe og voldsomt forvrængede el-guitarer og growlende eller skrigende vokal. Der findes dog også mere eksperimenterende bands inden for genren, såsom Arcturus og Enslaved. Mange black metal-bands prøver at forbinde deres musik og tekster med en bestemt ideologi, nogle ekstremt højreorienteret,[2] selvom der dog også findes eksempler på venstreorienterede black metal-bands, såsom Wolves in the Throne Room. Musikstilen er også karakteriseret ved ekstrem aggression, had til kristendommen og sommetider hyldest af satanisme.[2]

Den første bølge af black metal begyndte i 1980'erne, ved thrash metals oprindelse, og blandt pionererne var Venom, Bathory, Hellhammer og Celtic Frost.[3] Den anden bølge blev udviklet i slutningen af 1980'erne og starten af 1990'erne, specielt i Norge, hvor Burzum, Mayhem, Darkthrone og Emperor gjorde black metal kendt for et bredere publikum. Selvom der endnu ikke har været en klar tredje bølge, har moderne black metal-bands fra 2000'erne, deriblandt Cradle of Filth, Dimmu Borgir og Satyricon kombineret nye elementer med den første og anden bølges måde at repræsentere musikken på.

Black metal betragtes generelt som en undergrundsgenre, da den ikke tilstræber mainstreammusikkens typiske synlighed i medierne, og black metal-kunstnere ofte forsøger at holde deres liv ukendt og mystisk for omverdenen. Et kendt eksempel er Darkthrones trommeslager Fenriz, som altid har forsøgt at holde sig selv og sit band ude af mediernes søgelys,[4] blandt andet ved at nægte at optræde live[5] og takke nej til en Alarmpris-nominering.[6]

  1. ^ "A History of Norwegian Black Metal" (engelsk). Arkiveret fra originalen 19. juli 2009. Hentet 19. juli 2009.
  2. ^ a b Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet extreme metal
  3. ^ Dunn, Sam. Metal: A Headbanger's Journey (engelsk). Seville Pictures, Warner Home Video. {{cite AV media}}: Ukendt parameter |date2= ignoreret (hjælp)
  4. ^ Stefanis, John (2006). "Interview with Fenriz of metal rock band Darkthrone" (engelsk). Get Ready to ROCK!. Arkiveret fra originalen 19. juli 2009. Hentet 19. juli 2009.
  5. ^ "Darkthrone Interview January 2005" (engelsk). januar 2005. Arkiveret fra originalen 19. juli 2009. Hentet 19. juli 2009.
  6. ^ "DARKTHRONE Refuse ALARM Award Nomination" (engelsk). Blabbermouth.net. 16. december 2004. Arkiveret fra originalen 19. juli 2009. Hentet 19. juli 2009.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search