Brasilien

Den Føderative Republik Brasilien

República Federativa do Brasil (portugisisk)
MottoOrdem e Progresso (portugisisk)
(dansk: "Orden og fremskridt")
NationalmelodiHino Nacional Brasileiro
(dansk: "Brasiliansk nationalsang")
noicon

Flaghymne:
Hino à Bandeira Nacional[1]
(dansk: "National flaghymne")
Nationalt segl
Selo Nacional do Brasil
Brasiliens nationale segl
Hovedstad Brasília
15°47′S 47°52′V / 15.783°S 47.867°V / -15.783; -47.867
Største by São Paulo
23°33′S 46°38′V / 23.550°S 46.633°V / -23.550; -46.633
Officielle sprog Portugisisk[2][3]
Etnicitet
(2010[4])
47,73% hvide
43,13% pardo
7,61% sorte
1,09% asiatisk
0,43% indfødte
Religion
64,6% romerskkatolske
22,2% protestanter
8,0% ingen religion
2,0% spiritisme
3,2% andre[5]
Demonym brasilianer
Regeringsform Føderal præsidentiel konstitutionel republik
Luiz Inácio Lula da Silva
Geraldo Alckmin
Lovgivende forsamling Nationalkongres
• Overhus
Federalsenat
Deputetskammer
Uafhængighed 
• Erklæret
7. september 1822
• Anerkendt
29. august 1825
• Republik
15. november 1889
5. oktober 1988
Areal
• Total
8.515.767 km2  (nr. 5
• Vand (%)
0,65
Geografi
• Kystlinjer
16.145 km
7.491 km
• Nabolande
Topografi
• Højeste punkt
Pico da Neblina, 2.995,30 m.o.h.
• Største sø
Lagoa dos Patos, 10.144 km2
• Længste flod
Amazonfloden, 6.992 km
• Største ø
Marajó, 40.100 km2
Befolkning
• Anslået 2016
206,440,850[6] (nr. 5)
• Folketælling 2000
191.762.000
• Tæthed
23,8/km2  (nr. 190)
• Befolknings-
tilvækst
Stigning +0,87 % (2011)[7]
BNP (KKP) Anslået 2016
• Total
3,101 bio. USD (nr. 7)
• Pr. indbygger
15.048 USD[8] (nr. 77)
BNP (nominelt) Anslået 2016
• Total
1,534 bio. USD (nr. 9)
• Pr. indbygger
7.447 USD[8] (nr. 69)
Gini (2014) Fald 51,5[9] (høj)
HDI (2014) Stigning 0,755[10] (høj) (nr. 75)
Valuta Real (R$) (BRL)
Tidszone UTC−2 til −5 (BRT)
UTC−2 til −5 (BRST)
Datoformat dd/mm/åååå (e.v.t.)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
BR
Luftfartøjs-
registreringskode
PP
Internetdomæne .br
Telefonkode +55
ISO 3166-kode BR, BRA, 076
Foregående stater
1822–1889
1964–1985

Brasilien (portugisisk: Brasil), officielt Den Føderative Republik Brasilien (portugisisk: República Federativa do Brasil), er det største land i både Syd- og Latinamerika.[11] Med 8,5 millioner km2 og 210 millioner indbyggere er Brasilien det femte største og syvende folkerigeste land i verden. Hovedstaden er Brasília, mens de største byer er São Paulo og Rio de Janeiro. Brasilien er det største portugisisktalende land i verden og det eneste portugisisktalende land i Amerika.[12][13] På grund af massiv immigration fra hele verden er Brasilien et af de mest multikulturelle og etnisk mest sammensatte lande i verden.[14] Brasilien, der grænser op til Atlanterhavet i øst, har en kystlinje på 7.491 km.[15] Det grænser op til alle øvrige sydamerikanske lande, undtagen Chile og Ecuador, og dækker 47,3 % af kontinentets samlede areal.[16] Brasiliens Amazonområde består af enorme regnskove, der er hjemsted for en rigdom af dyre- og plantearter, økosystemer og naturressourcer.[15] Det gør Brasilien til et af kun 17 lande, der har en ekstremt høj grad af naturlig biodiversitet. Landets naturliv er af stor global interesse og debatteres jævnligt internationalt. Landet er navngivet efter det lokale brasiltræ. Brasilien var beboet af adskillige indfødte stammer før 1500, hvor den opdagelsesrejsende Pedro Álvares CabralPortugals vegne gjorde krav på området. Brasilien forblev en portugisisk koloni frem til 1808, da rigets hovedstad blev flyttet fra Lissabon til Rio de Janeiro. I 1815 blev kolonien ved dannelsen af Det Forenede Kongerige Portugal, Brasilien og Algarve ophøjet til kongedømme. I 1822 opnåede Brasilien uafhængighed med grundlæggelsen af et konstitutionelt kejserrige. Ratificeringen af den første forfatning i 1824 førte til dannelsen af et tokammerparlament, den nuværende Nationalkongres. I 1889 blev Brasilien ved et militærkup omdannet til en præsidentiel republik. En totalitær militærjunta tog magten i 1964 og sad frem til 1985, hvor demokratiet blev genindført. Brasiliens nuværende forfatning fra 1988 definerer landet som en demokratisk forbundsrepublik bestående af 26 delstater, et forbundsdistrikt og 5.570 kommuner.[17]

Brasilien er den niende største økonomi i verden (2018).[18] Det er et af verdens foderkamre og har bl.a. været verdens største kaffeproducent de seneste 150 år.[19] Som medlem af BRIKS-fællesskabet var Brasilien frem til 2010 en af verdens hurtigst voksende økonomier. Den økonomiske fremgang har givet landet ny international anerkendelse og indflydelse.[20] Brasilien regnes for et såkaldt øvre middelindkomstland såvel som et NIC-land.[21][22][23] Det anses for en regionalmagt i Latinamerika og en international mellemmagt.[24] Nogle analytikere mener, at det er en kommende stormagt og endda en potentiel supermagt.[25][26] Brasilien er medlem af FN, G20, BRIKS, UNASUR, Mercosul, OAS og CPLP.

  1. ^ Exército Brasileiro. "Hino à Bandeira Nacional" (portugisisk). Arkiveret fra originalen 22. februar 2014. Hentet 29. januar 2014.
  2. ^ "Demographics". Brazilian Government. Arkiveret fra originalen 17. november 2011. Hentet 8. oktober 2011.
  3. ^ Libras, Brazilian Portuguese sign language, is officially recognized as a legal means of communication in "Lei 10.436". Brazilian Government. Arkiveret fra originalen 10. september 2010. Hentet 23. juli 2015.
  4. ^ "Caracteristicas da População e dos Domicílios do Censo Demográfico 2010 – Cor ou raça" (PDF). Hentet 7. april 2012.
  5. ^ IBGE – Instituto Brasileiro de Geografia e Estatística (Brazilian Institute for Geography and Statistics). 2010 Census. Accessed 07.08.2012.
  6. ^ "Brazil". IBGE population estimates.
  7. ^ Google Public Data – Brasilien. Besøgt 13. januar 2013.
  8. ^ a b "Brazil" (engelsk). International Monetary Fund (IMF). Hentet 1. april 2016.
  9. ^ "GINI index (World Bank estimate)" (engelsk). World Bank. Hentet 9. november 2016.
  10. ^ "2015 Human Development Report Summary" (PDF) (engelsk). United Nations Development Programme. 2015. Hentet 14. december 2015.
  11. ^ María Bello, José. A History of Modern Brazil: 1889–1964. Palo Alto: Stanford University Press, 1966. Side 56.
  12. ^ George Philander, S. Encyclopedia of Global Warming and Climate Change. Princeton: Princeton University Press, 2012. Side 148.
  13. ^ Crocitti, John J. og Monique Vallance. Brazil Today: An Encyclopedia of Life in the Republic. Santa Barbara: ABC-CLIO, 2012. Side 23.
  14. ^ BBC Brasil. "Os migrantes de hoje." Arkiveret 17. april 2018 hos Wayback Machine bbc.com/portuguese. Hentet 22. december 2019.
  15. ^ a b CIA. "Geography of Brazil." Arkiveret 22. december 2015 hos Wayback Machine The World Factbook, 2008. Hentet 22. december 2019.
  16. ^ "Brazil - The Land." Hentet 22. december 2019.
  17. ^ "Brazilian Federal Constitution." Uofficiel oversættelse. v-brazil.com, 2007. Hentet 22. december 2019.
  18. ^ Internationale Valutafond. "Report for Selected Countries and Subjects." imf.org, 2018.
  19. ^ Neilson, Jeff og Bill Pritchard. Value Chain Struggles. Hoboken: John Wiley & Sons, 2011. Side 102
  20. ^ Clendenning, Alan. "Booming Brazil could be world power soon." USA Today. 17. april 2008. Side 2.
  21. ^ Verdensbanken. "Country and Lending Groups." worldbank.org, 2018.
  22. ^ Bożyk, Paweł. Globalization and the Transformation of Foreign Economic Policy. Farnham: Ashgate Publishing, 2006. Side 164.
  23. ^ Guillén, Mauro F. The Limits of Convergence. Princeton: Princeton University Press, 2003. Side 126.
  24. ^ Ribando Seelke, Clare. Brazil-U. S. Relations. 2009. Congressional Research Service. ISBN 978-1-4379-2786-3. Side 1.
  25. ^ Dominguez, Jorge og Byung Kook Kim. Between Compliance and Conflict: East Asia Latin America and the New Pax Americana. 2013. Center for International Affairs: Harvard University. ISBN 978-1-136-76983-2. Side 98–99.
  26. ^ Collecot, Peter. "Brazil's Quest for Superpower Status." The Diplomatic Courier, 29. oktober 2011.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search