Buckminsterfulleren

Buckminsterfulleren er en allotrop form af carbon med formlen C₆₀, hvor molekylet består af 60 carbonatomer i en symmetrisk kugleform. Molekylet benævnes også buckykuglen, buckyball eller Carbon 60. Molekylet kaldes også for fodboldmolekylet, da kulstofatomerne er bundet sammen i 12 femkanter og 20 sekskanter nøjagtigt som en fodbold.

Buckykuglen blev opdaget i 1985 af Richard E. Smalley, Harold Kroto og Robert Curl ved Rice University, Houston i Texas. I 1996 fik de nobelprisen i kemi for deres opdagelse. Molekylet blev opkaldt efter arkitekten Buckminster Fuller.

Buckminsterfulleren er det mindste fulleren hvor ingen femkanter rører ved hinanden; dette destabiliserer strukturen.^{[kilde mangler]} Diameteren af molekylet er 1,03 nm (svarende til en milliard-del af en fodbold). Bemærkelsesværdigt er molekylets stabilitet, og at det indre udgør et hulrum, som med fysisk-kemiske tricks kan fyldes med andre atomer eller molekyler.

Store mængder Buckykugler er fundet i universet i en afstand af 6500 lysår og i en mængde der svarer til 10.000 gange Mount Everest.^[1][2]

Ikke-magnetiske metaller som kobber og mangan kan i tynde skiver gøres svagt magnetiske med en coating af buckyballs.^[3]

1. ^ Astronomer finder fodboldmolekyler i rummet. Videnskab.dk, april 2012
2. ^ Mysteriet om det forsvundne lys: Nobelpristagers forudsigelse holdt stik. Videnskab.dk
3. ^ "Non-Magnetic Metals Turned Magnetic In Groundbreaking Research. IFLScience". Arkiveret fra originalen 9. august 2015. Hentet 6. august 2015.