Byzantinsk arkitektur

Byzantinsk arkitektur er først og fremmest de kirker som blev bygget i Det byzantinske rige. Arkitekturen havde sin baggrund i den tidlige kristne periode. Da flyttede kejser Konstantin den Store hovedstaden i Romerriget fra Rom til Byzans. Dette skete i tidsrummet 324–330 . I denne periode var det basilikaen som var dominerende, men der fandtes andre forbilleder for arkitekturen, for eksempel centralbygningen. Denne var baseret på cirklen og brugt i badeanlæg, templer og mausolæer. Disse bygninger havde ofte en central akse og kupler. De blev foretrukket hvor der var relikvier, for eksempel St. Georg i Tessaloniki og Santa Constanza i Rom. Ud fra disse to bygningstyper udviklede den byzantinske arkitektur sig. Denne kan deles i #tre perioder.