Camille Pissarro

Camille Pissarro Slutningen af 1800-tallet
Camille Pissarro. Selvportræt, 1873.
Personlig information
Født	Jacob Abraham Camille Pissarro 10. juli 1830 Charlotte Amalie, Amerikanske Jomfruøer
Død	13. november 1903 (73 år) Paris, Frankrig
Dødsårsag	Sepsis
Gravsted	Camille Pissarros gravsted, Cimetière du Père-Lachaise
Bopæl	Frankrig Charlotte Amalie Venezuela
Far	Frédéric-Abraham-Gabriel Pissarro
Mor	Rachel Pissarro
Søskende	Alfred Pissarro
Ægtefælle	Julie Vellay (fra 1871)
Børn	Jeanne Bonin-Pissarro, Georges Manzana-Pissarro, Paul-Émile Pissarro, Felix Pissarro, Ludovico Rodolphe Pissarro, Jeanne Rachel Pissarro, Lucien Pissarro
Familie	Claude Bonin-Pissarro (barnesøn)
Uddannelse og virke
Felt	maleri
Uddannelses­sted	Académie Suisse (fra 1859)
Elev af	Henri Lehmann, Isidore Dagnan, Fritz Melbye, François-Édouard Picot
Beskæftigelse	Kunstmaler, gravør, bygningstegner, litograf, grafiker, pastelist
Periode	Impressionisme, Postimpressionisme
Arbejdssted	Caracas, Montmorency, Charlotte Amalie, Holland (1894-1898), Amsterdam (1898), La Roche-Guyon, London, Paris
Elever	Paul Gauguin
Kendte værker	Boulevard Montmartre i Paris, Rimfrost ved Ennery, Udsigt over landsbyen Éragny, To kvinder taler sammen ved havet, St. Thomas, Jalais Hill, Pontoise med flere
Genre	Portræt, stilleben, landskabsmaleri, figurmaleri
Bevægelse	Neoimpressionisme, Impressionisme
Påvirket af	Fritz Melbye
Signatur
Andet
48°51′33″N 2°23′29″Ø / 48.859107°N 2.39149°Ø / 48.859107; 2.39149
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Camille Pissarro (født 10. juli 1830, død 13. november 1903) var en dansk-fransk impressionistisk maler. Han blev født i Dansk Vestindien og blev sendt til Paris af sin velhavende jødiske familie for at afslutte sin uddannelse. Han udviste oplagte kunstneriske evner, og i 1855 blev han optaget på Académie Suisse, hvor han mødte Claude Monet, og blev stamgæst på Café Guerbois, hvor Édouard Manet, Edgar Degas, Pierre-Auguste Renoir og Paul Cézanne holdt til. Han forblev socialist hele sit liv og brugte megen energi på at arrangere impressionistudstillingerne, han deltog som den eneste maler i alle otte udstillinger.^[2] Han var også en entusiastisk støtte for unge nye talenter, som Paul Signac, Georges-Pierre Seurat, Vincent van Gogh og Maximilien Luce. Hans affære med moderens tjenestepige, Julie Véllay, blev taget ilde op, men parret giftede sig i 1870 og fik seks børn, der alle viste sig at have kunstneriske evner. Pissarro forblev dansk statsborger hele sit liv.^[3][4]

1. ^ Camille Pissarro: Portræt af maleren Fritz Melbye (1826-69), Statens Museum for Kunst
2. ^ Camille Pissarro Biography, Art, and Analysis of Works hos 'The Art Story', Theartstory.org
3. ^ Camille Pissarro | Gyldendal - Den Store Danske
4. ^ Goldberg : Magasin om jødisk kunst, kultur, religion, samfund, side 48-50 - Kasper Monrad, "Den første jødiske avantgardekunstner", side 48