Christian Eriksen | |||
---|---|---|---|
Eriksen i 2014 | |||
Personlig information | |||
Fulde navn | Christian Dannemann Eriksen[1] | ||
Født |
14. februar 1992 (32 år) Middelfart, Danmark | ||
Højde | 182 cm[2] | ||
Position | Central Midtbane | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Manchester United | ||
Nummer | 14 | ||
Ungdom | |||
1995–2005 | Middelfart G&BK | ||
2005–2008 | OB | ||
2008–2010 | Ajax | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
2010–2013 | Ajax | 113 | (25) |
2013–2020 | Tottenham Hotspur | 226 | (51) |
2020–2021 | Inter Milan | 43 | (4) |
2022 | Brentford | 11 | (1) |
2022— | Manchester United | 28 | (1) |
Landshold‡ | |||
2007–2009 | Danmark U/17 | 27 | (9) |
2009 | Danmark U/18 | 5 | (1) |
2009–2010 | Danmark U/19 | 3 | (1) |
2011 | Danmark U/21 | 3 | (1) |
2010– | Danmark | 133 | (41) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 8. juni 2023. † Kampe (mål). |
Christian Dannemann Eriksen (født 14. februar 1992) er en dansk fodboldspiller, som spiller for den engelske Premier League klub Manchester United. Her kom han fra den engelske klub Brentford i 2022. Han har desuden tidligere spillet for hollandske Ajax Amsterdam, engelske Tottenham og italienske Inter.
Eriksen er offensiv midtbanespiller, som oprindeligt spillede for Odense Boldklub, hvor han blev hædret som årets U/17-talent i Danmark i 2008. Herefter kom han til Ajax Amsterdam i oktober 2008, hvor han fik sit internationale gennembrud. I 2013 fortsatte han karrieren i Tottenham Hotspur F.C., hvor han blandt andet var med til at bringe holdet til UEFA Champions League-finalen i 2019, hvor han startede inde.[3] I det følgende vintertransfervindue skiftede Eriksen til Inter Milan.
Eriksen fik debut for det danske A-landshold i marts 2010, og han var den yngste spiller ved VM i 2010 i Sydafrika.[4][5] Han har siden været fast mand på landsholdet og var blandt andet central i Danmarks kvalifikation til VM 2018 med otte mål i kvalifikationsturneringen samt tre mål i den afgørende playoff-kamp mod Irland.[6]
Christian Eriksen opnåede 14. oktober 2020, som den yngste nogensinde 100 landskampe for Danmark, i en 1-0 sejr over England på Wembley; målet scoret af ham selv på straffespark. 26. marts 2022 fik han comeback på landsholdet efter hjertestoppet sommeren forinden, og mindre end to minutter efter hans indskiftning i venskabskampen mod Holland, scorede han sit 37. landskampsmål.
Han fik hjertestop i Danmarks første kamp i EM-slutrunden i 2021, men blev reddet ved hurtig lægehjælp, og han fik efterfølgende indopereret en hjertestarter, så han lidt over et halvt år efter hjertestoppet kunne genoptage sin elitekarriere. Efter hjertestoppet og den indopererede hjertestarter måtte han stoppe i Inter, idet det italienske fodboldforbund ikke tillader spillere med disse aggregater. I stedet fik han i begyndelsen af 2022 en kontrakt med Brentford.
I 2010 blev Eriksen af Spillerforeningen kåret som "Årets Talent i dansk fodbold",[7] og efter sæsonen 2010/11 blev han kåret som årets talent i hollandsk fodbold.[8] Christian Eriksen har ved Dansk Fodbold Award fået prisen som Årets Spiller i 2013, 2014, 2015, 2017 og 2018.
© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search