Columbusmodulet

Columbusmodulet flyttes fra rumfærgen til sin placering på ISS

Columbusmodulet er et europæisk laboratoriemodul der blev koblet til Den Internationale Rumstation d. 11. februar 2008[1].

Columbus[2] er en 6,9 m lang cylinder, med en diameter på 4,5 m. Columbus blev opsendt med rumfærgen AtlantisSTS-mission 122 og ved opsendelsen vejede Columbus 12,8 tons. Columbus er et trykmodul og tre astronauter kan arbejde samtidigt i det 75 m3 store laboratorium. Begrænsningen skyldes CO2-udledningen fra menneskene.

Columbus indeholder 10 reoler med eksperimenter – herunder verdens første skorpionaut. Eksperimenterne opdeles i første omgang i fire grupper:

  • Biolab (BLB)
  • Fluid Science Lab (FSL)
  • European Physiology Modules (EPM)
  • European Drawer Rack (EDR)

Danske forskere med Peter Norsk i spidsen har et eksperiment til undersøgelse af hjertekarsystemet hos astronauter[3].

Med Terma som teknisk ansvarlig og DTU Space med den videnskabelige ledelse etableres i 2015-2016 kamera og måleudstyr i forbindelse med projektet ASIM - Atmosphere-Space Interactions Monitor til udforskning af den øvre del af atmosfæren (stratosfæren og mesosfæren op til 100 km) hvorunder projekt og udstyr skal lokalisere og registrere sprites, jets og elvere i tilknytning til lyn og tordenvejr.[4]

  1. ^ Tycho Brahe Planetarium – Astronomi & rumfart (Webside ikke længere tilgængelig)
  2. ^ ESA – Human Spaceflight and Exploration – International Space Station – European Columbus laboratory
  3. ^ Foreword.qxp
  4. ^ "ASIM: Climate and giant lightning discharges to be studied from the International Space Station - fra www.space.dtu.dk". Arkiveret fra originalen 24. oktober 2015. Hentet 21. august 2015.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search