Computertomografi

Computertomografi (fra det engelske computed axial tomography (CAT)), bedre kendt under forkortelsen CT og det afledte CT-skanning, er en avanceret form for røntgenundersøgelse, hvor diagnosticeringen sker ved hjælp af en række computerfremstillede tværsnitsbilleder (tomogrammer) af hoved, krop eller lemmer, der efterfølgende behandles digitalt, således at kropslige strukturer kan ses to- eller tredimensionelt.

Metoden blev indført i 1972 og var en revolution i røntgendiagnostikken. Opfindelsen indbragte Godfrey Hounsfield Nobelprisen i medicin i 1979.

Computertomografi blev oprindeligt kun brugt ved undersøgelser af hjernen, men anvendes i dag blandt andet andet ved undersøgelse af sygdomme i centralnervesystemet, ved diagnose og kontrol af kræft- og betændelsessygdomme, samt ved læsioner i hoved eller krop.

I modsætning til almindelige røntgenundersøgelser sendes røntgenstrålerne fra et røntgenrør, der roterer omkring det leje, patienten ligger på. Strålerne opfanges af sensorer, der registrerer deres styrke og sender dem videre til en computer. Strålingen er stærkere end ved almindelige røntgenundersøgelser, hvorfor CT-skanningen kun anvendes, når det er sygdomsmæssigt begrundet. Oftest anvendes et kontrastmiddel for at forbedre billedresultaterne.