Dampmaskine

Animation af kørende dampmaskine med en drivende krumtapmekanisme – og dobbeltvirkende cylinder. Der er også en krumtapmekanisme, som styrer glideren placeret oven på cylinderen. Glideren fordeler på skift dampen til den dobbeltvirkende cylinders to kamre og åbner, så dampen kan ledes bort fra den modsatte side af stemplet. En lodret roterende aksel med to kugler er regulatoren, der via en trækstang drøvler damptilførslen, når hastigheden går op, og kuglerne svinger længere ud, og omvendt, når hastigheden går ned. Herved sikres en konstant arbejdshastighed.
James Watts dampmaskine, som er udstillet i vestibulen på Escuela Técnica Superior de Ingenieros Industriales de la UPM i Madrid.

En dampmaskine er en transducer, der kan omsætte noget af den termiske energi i vanddamp under tryk til mekanisk arbejde.

Når denne passive sammentrækning (passiv fraførsel af vanddamp) - og udvidelse (tilførsel af vanddamp) foregår i en lukket cylinder, kan et stempel gå op og ned. Hvis det er forbundet med en pumpestang, kan et svinghjul give en roterende bevægelse. Dampmaskinens effektivitet afhænger af, hvor stor en del af den tilførte varmeenergi, der omsættes til bevægelse.

Dampmaskinen var grundlaget for en ny tidsalder: Den industrielle revolution. Mange historikere bruger betegnelsen den industrielle revolution om de store forandringer, som foregik i England mellem 1760 og 1840. Her er det vigtigt at huske, at det var dampmaskinen, som var motoren bag de store forandringer. I kølvandet af dampmaskinen fulgte en lang række andre tekniske fornyelser. Man gik fra håndværk og hjemmefabrikation til masseproduktion, hvilket var med til at sikre Englands førende position i 1700- og 1800-tallet.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search