Danienkalk

Danienkalk (tidligere kaldet danskekalk) er en flintholdig og stedvis meget fossilrig kalkstensformation, som er udbredt i et stort område fra Skåne, over det meste af Danmark, Slesvig og det meste af Holsten, samt under store dele af den centrale og nordlige del af Nordsøen.^[1] Formationen kan flere steder iagttages i blotninger, hvoraf de største og mest kendte er Stevns Klint og Fakse kalkbrud på Østsjælland og Limhamn kalkbrud ved Malmø i Sverige. Kalken er aflejret i Danien-alderen, et geologisk tidsrum, som er opkaldt efter Danmark, idet man hér har lag fra denne tid særligt rigt repræsenteret.^[2]

Studier af danienkalkens sammensætning og dannelse har beskæftiget danske og udenlandske geologer siden begyndelsen af 1800-tallet, og hér i det 21. århundrede gøres der stadig nye opdagelser.^[3]

Danienkalk er, i stil med skrivekridt, siden oldtiden i Danmark blevet udnyttet som råstof, først til fremstilling af flintredskaber, siden til bygningssten og kalkmørtel, og i nyere tid især til cementfremstilling og jordbrugskalk. I Nordsøen er danienkalken, ved siden af skrivekridtet, en vigtig reservoirbjergart for forekomster af olie og gas, som siden 1960-erne i både Danmark, Norge og Storbritannien har været genstand for en omfattende indvinding og offshore-industri.

1. ^ Erik Thomsen (1995): Kalk og kridt i den danske undergrund. S. 31-67 i: Ole Bjørslev Nielsen (red.): Danmarks geologi fra Kridt til i dag, Aarhus Geokompendier nr. 1, Geologisk Institut, Aarhus Universitet
2. ^ H. Wienberg Rasmussen (1970): Danmarks Geologi. Gjellerup, 2. udgave, 176 s.
3. ^ Bjerager, M., Surlyk, F., Lykke-Andersen, H., Thibault, N. og Stemmerik, L. (2010): Danian cool-water coral reefs in southern Scandinavia localised over seafloor highs. Marine and Petroleum Geology 27, s. 455-466.