Den franske republikanske kalender

Den franske revolutionskalender eller republikanske kalender var en kalender som blev brugt i Frankrig i 13 år efter den franske revolutions udbrud. Den adskilte sig fra den gregorianske kalender i månedernes navne og længde, ugernes længde, ugedagenes navne og døgnets timeinddeling.

Kalenderens udgangspunkt var den 22. september 1792, da republikken indførtes, i kalenderen kaldet 1. vendémiaire år I. Den republikanske kalender blev dog først indført ved edikt den 14. Vendémiaire II (5. oktober 1793). Som Frankrig under Revolutionskrigene og Napoleonskrigene erobrede store dele af Europa, blev kalenderen indført i disse områder. Den gjaldt officielt til den 1. januar 1806, da den blev afskaffet ved et påbud givet den 22. Fructidor XIII (9. september 1805) af kejser Napoleon. Efter den 10. Nivose XIV fulgte 1. Januar 1806. Napoleon kom til magten (som førstekonsul Bonaparte) den 18. Brumaire VIII (9. November 1799), heraf navnet på Brumairekuppet der bragte ham til magten. Den republikanske kalender blev kortvarigt genindført at Pariserkommunen i 1871.

Efter denne kalender inddeltes året i 12 måneder, hver på 30 dage. Ved årsskiftet kom fem (eller i skudår seks) jours complémentaires eller jours epagomènes, tillægsdage, til. Året var inddelt i fire kvartaler, et for hver af årstiderne efterår, vinter, forår og sommer: