Den romerske by

Den romerske by var det Romerske imperiums vigtigste bestanddel. Alle byerne i Romerriget var bygget på grundlag af den samme ideelle grundstruktur, der var kendetegnet ved sine offentlige bygninger, såsom templer, Forum, pladser, bade, teatre, amfiteatre, fontæner, cisterner osv. Arkitekturen var baseret på gammelkendte græsk-hellenistiske former, men havde udviklet sig fra sin traditionelle baggrund til nye sofistikerede og udprægede romerske former, og det var netop funktionen og udformningen af bygningerne, der for en romer adskilte andre byer fra en romersk by.

En af de idéer romerne overtog fra den græske kultur var byplanlægning, herunder den geometriske udformning af byens grundplan. I sin idealform udgjorde byen en kvadratisk struktur, der blev gennemskåret af to hovedgader, den ene i nord-sydgående retning, den anden i øst-vest. De krydsedes i byens centrum, hvor der var anlagt et forum. Byen var afgrænset af palisader eller volde, med porte ved hovedgaderne. Hovedparten af indbyggerne boede i huse opført i 4 til 5 etager (insulae).^[1] Dette var en idealform; udformningen af de enkelte byer var afhængig af lokale forhold, fx fysiske omgivelser, forhistorie, eksisterende bebyggelser osv.

1. ^ Andersen (2005) s. 434