Den sproglige vending

Den sproglige vending er en teoriudvikling inden for humaniora, der problematiserer "den umiddelbare (neutrale) forbindelse mellem et fænomen eller en ting og et bestemt sprogligt udtryk"^[1] og som fremfører, at fænomener og begreber ikke kan eksistere uden et sprog; "eller mere præcist, de er ikke mere fundamentale end det sprog, hvorigennem de formuleres."^[2] Denne indsigt/påstand medfører, at "adgangen til virkeligheden uundgåeligt går gennem sproget."^[2] Derfor bliver sproget et særligt centralt fænomen at forholde sig til, da sproget ikke som sådan er "et neutralt redskab, der blot formidler virkeligheden til os. [...] Kort sagt skaber sproget, hvad det benævner. "^[2] En central tanke for den sproglige vending er, at sprog har en central rolle samfundsstrukturer.^[3]

1. ^ Christiansen 2007, s. 211.
2. ^ ^{a b c} Jensen 2011, s. 103.
3. ^ Iggers 1997, s. 123.