Domenico Scarlatti

Domenico Scarlatti
Information
Født	Giuseppe Domenico Scarlatti 26. oktober 1685 Napoli, Italien
Død	23. juli 1757 (71 år) Madrid, Spanien
Statsborger	Kongeriget Napoli, Kongeriget Spanien
Far	Alessandro Scarlatti
Ægtefæller	Maria Caterina Gentili, Anastasia Maxarti Ximenes
Sprog	Spansk, italiensk
Beskæftigelse	Komponist, cembalist, organist
Instrumenter
Cembalo
Kendte værker
Essercizi per gravicembalo
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Domenico Scarlatti (født 26. oktober 1685 i Napoli, død 23. juli 1757 i Madrid) var en italiensk komponist og cembalist.

Domenico Scarlatti var søn og elev af Alessandro Scarlatti. Efter nogle år som komponist og organist i hjembyen tilbragte han en periode i Venezia. I 1709 kom han til Rom, hvor han først var ansat hos den landflygtige polske dronning Maria Kazimiera, til hvis private teater han skabte en række operaer, bl.a. La Sylvia og Amor d'un ombra. Da dronningen forlod byen tog Scarlatti kortvarigt tjeneste hos den portugisiske ambassadør. 1715-19 var han kapelmester for Cappella Giuliana ved Peterskirken, hvor han bl.a. opførte sin store Stabat Mater. Fra 1720 eller 1721 var han kapelmester ved det portugisiske hof og cembalolærer for prinsesse Maria Barbara. Han fulgte med sin elev, da hun i 1729 blev dronning af Spanien. Han bevarede livet igennem tilknytning til Maria Barbara, hvem han tilegnede sit muligvis sidste værk, Salve Regina.

Scarlatti komponerede i en række forskellige genrer, men det er hans 555 eller flere korte sonater for cembalo, der har skaffet ham status som en af musikhistoriens store komponister. Blandt hans elever regnes ofte P. Antonio Soler. Den mest anerkendte fortegnelse over Scarlattis værker skyldes Ralph Kirkpatrick (1911-84).