Dronning Alexandrines Bro

Dronning Alexandrines Bro
Luftfoto af Dronning Alexandrines Bro
Officielt navnDronning Alexandrines Bro
Bærer2 spor
KrydserUlvsund
StedSjælland-Møn
Karakteristika
DesignBuebro
Total længde746 m
Bredde10,7 m
Største spænd127,5 m
Gennemsejlings-
højde
26 m
Historie
Designer(e)Anker Engelund
Begyndelse af opførelse1938
Åbningsdato1943

Dronning Alexandrines Bro (også kaldet Mønbroen) er en buebro, der spænder over Ulvsund med fæste ved KalvehaveSjælland og KosterMøn, og er beliggende i Vordingborg Kommune.

Den åbnedes for trafik den 30. maj 1943 og har fået navn efter Christian 10.s dronning Alexandrine. Den erstattede en tidligere færgerute 'Kalvehave – Koster'. Projekteringen er udført af Anker Engelund. Broen er 746 meter lang. Gennemsejlingsfaget er 127,5 meter bredt og gennemsejlingshøjden er 26 meter. Broens navn skyldes, at Dronning Alexandrine deltog ved indvielsen af broen den 30. maj 1943. Broen kaldes dog også for Ulvsundbroen eller Mønbroen.

I begyndelsen af 1930’erne besluttede en del af Møns indbyggere sig for at arbejde for en fast forbindelse mellem Møn og Sjælland. 1939 gik arbejdet i gang. Og på trods af Tysklands besættelse af Danmark i 1940, blev arbejdet ikke forsinket, og i foråret 1943 kunne broen åbnes for biltrafik. Broen er brugt som motiv på 500-kronesedlen fra 2009-serien[1].

  1. ^ Ny 500-kroneseddel, serie 2009 Arkiveret 29. juli 2013 hos Wayback Machine Danmarks Nationalbank 15. februar 2011

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search