Ed Thigpen

Ed Thigpen
Foto af Hreinn Gudlaugsson
Information
FødtEdmund Leonard Thigpen
28. december 1930
Chicago, Illinois, USA
Død13. januar 2010 (79 år)
København, Danmark
GenreJazz
BeskæftigelseMusiker
Aktive år1951–2010
Associeret medCootie Williams, Oscar Peterson, Billy Taylor, Ella Fitzgerald
Instrumenter
Trommer percussion
Eksterne henvisninger
www.edthigpen.com

Edmund Leonard Thigpen bedre kendt under kunstnernavnet Ed Thigpen (født 28. december 1930 i Chicago, USA, død 13. januar 2010 i Hvidovre, Danmark[1]) var en amerikansk jazz-trommeslager, som er kendt for sit samarbejde med blandt andet Oscar Peterson, og som siden 1972 var bosat i København og dermed med til på daværende tidspunkt at indlede et egentligt skandinavisk jazz-samarbejde.

Efter sin opvækst i Los Angeles, var Thigpen – før han aftjente sin værnepligt (1952-1954) – med i Cootie Williams orkester. Under et besøg i Korea mødte han Oscar Peterson og blev fra 1959 og seks år frem medlem af dennes trio, der også talte bassisten Ray Brown.

Thigpen indspillede en række plader sammen med blandt andre Dinah Washington, Ben Webster, Lennie Tristano og Ella Fitzgerald.

I de knap fire årtier, han boede i København, satte han sit præg på den danske jazzscene. Her optrådte han med blandt andet Svend Asmussen og afholdt en række jazz-seminarer. I de seneste år af sit liv var han leder af orkestret Scantet, hvor han blandt andet spillede sammen med trompetisten Jens Winther, saxofonisten Tomas Franck, pianisten Kasper Villaume og bassisten Jesper Bodilsen.

Han modtog i 2004 Palæ Bars jazzpris.[2]

Ed Thigpen ligger begravet på Vestre Kirkegård I København ved siden af den amerikanske trompetist og orkesterleder Thad Jones.

  1. ^ Officiel meddelelse Arkiveret 18. april 2009 hos Wayback Machine, www.edthigpen.com, hentet 15. januar 2010
  2. ^ Palæ Bars Jazzpris Arkiveret 20. december 2016 hos Wayback Machine. jazzdanmark.dk. Hentet 13/12-2016

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search