Elektrisk generator

For alternative betydninger, se Generator.
Denne artikel er om den elektrodynamiske generator. For elektrostatiske generatorer som fx Van de Graaff-generatorer, se elektrostatisk generator.
Vekselstrømsgeneratorer beregnet til vandkraft i Ungarn fra omkring 1905 til 1915
Transportabel generator på trailer hos Beredskabsstyrelsen

En elektrisk generator eller dynamo (af græsk dynamis, "kraft") er en maskine, hvormed bevægelsesenergi omdannes til elektrisk energi i form af jævn- eller vekselstrøm. Dette foregår ved hjælp af induktion: En elektrisk leder møder et magnetfelt, hvorved der induceres en strøm. Langt størstedelen af den elektricitet, der skabes af mennesker, produceres ved hjælp af generatorer drevet af turbiner i kraftværker (f.eks. kul-, gas-, atom-, vind- og vandkraftværker), men elektricitet kan også produceres på andre måder (f.eks. med solceller).

Den første brugbare generator blev konstrueret 1867 i Tyskland, ved konstruktionen udnyttedes H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen.

Størrelsen, effekten og udformningen af en sådan maskine spænder meget vidt fra en lille cykellygtedynamo over transportable enheder på trailere til enorme generatorer på kraftværker.

De fleste mindre elektromotorer kan også benyttes som generatorer.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search