Eleonora af Kastilien

Eleonora af Kastilien
Dronning af England
Kroning	19. august 1274 Westminster Abbey
Periode	20. november 1272 – 28. november 1290
Forgænger	Eleonora af Provence
Efterfølger	Margrete af Frankrig
Ægtefælle	Edvard 1. af England (g. 1254; enk. 1290)
Børn	Katarina Johanne Johan Henrik Eleonora Johanne af Akko Alfons Margrete Berengaria Maria Elizabeth Edvard 2.
Far	Ferdinand 3. af Kastilien
Mor	Johanne, grevinde af Ponthieu
Født	1241 Burgos, Kongeriget Kastilien
Død	28. november 1290 (48-49 år) Harby, Nottinghamshire, England
Hvilested	Westminster Abbey
v d r

Eleonora af Kastilien (1241 – 28. november 1290) var dronning af England som den første hustru til Edvard 1., som hun blev gift med som led i en politisk aftale for at bekræfte den engelske suverænitet over Gascogne.

Det vides med sikkerhed, at ægteskabet var særligt tæt, og Eleonora rejste ofte sammen med sin mand. Hun var sammen med ham på Det 9. korstog, da han blev såret i Akko, men den populære historie om at hun reddede hans liv ved at suge giften ud, har længe været tvivlsom. Da hun døde i Harby i nærheden af Lincoln, beordrede hendes sørgende ægtefælle på berømt vis et stenkors ("Eleanor cross") opført på hvert sted, der blev gjort ophold, på rejsen til London, der sluttede ved Charing Cross.

Eleonora var bedre uddannet end de fleste middelalderlige dronninger og udøvede en stærk kulturel indflydelse på nationen. Hun var en ivrig protektor for litteratur og ansporede til anvendelsen af gobeliner, tæpper og service i spansk stil, samt innovative havedesigns. Hun var også en succesrig forretningskvinde med sin egen formue som grevinde af Ponthieu.