Ernst Zeuthen

Ernst Zeuthen
Ernst Zeuthen i sit sommerhus i Hundested
Personlig information
Født30. december 1880 Rediger på Wikidata
Kronobergs län, Sverige Rediger på Wikidata
Død15. september 1938 (57 år) Rediger på Wikidata
Gentofte, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev afJohan Rohde Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserEckersberg Medaillen (1926) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ernst Johan Zeuthen (30. december 1880 i Kronberg, Sverige15. september 1938 i Gentofte) var en dansk maler og grafiker.

Ernst Zeuthen blev skibsingeniør i Göteborg i 1903, tog tegneundervisning hos Agnes Jensen 1908-09 og gik på Kunstnernes Frie Studieskoler hos Johan Rohde i 1909 og debuterede i 1912Kunstnernes Efterårsudstilling. Gennem hans virke som maler, der tog fart, mens han arbejder som skibskonstruktør i USA i 1906-1908, var Ernst Zeuthen på arbejdsrejser til Italien, Frankrig, Norge og Schweiz. Særligt Italiens landskaber inspirerede ham til store stemningsmættede landskabsmalerier ligesom klassiske arbejder af blandt andre Giotto di Bondone indspirerede. Dette ses direkte i Zeuthens linoleumstryk efter fotos af Giotto di Bondone og mere indirekte i malerier som "Havemanden".

Hans kunst står som en bemærkelsesværdig, men noget isoleret søjle i samtiden. Den rummer en stærkt religiøs tone, som er usædvanlig på vore breddegrader. Hans kunst er blevet betegnet som fanatisk, på grund af sit kraftfulde og glødende udtryk. Hans teknik var præget af korte og parallelle penselstrøg, eller farverne er lagt på med kniv og slebet ned. Han søgte at udtrykke det evige og uforgængelige, eller den guddommelige kraft, som gennemtrænger alt. Med få stærke farver i symmetriske og enkle kompositioner, gentog han intense og kosmiske oplevelser af naturen.

Ifølge grev Eigil Knuth, der har skrevet bogen Ernst Zeuthen i 1943, blev denne søgen til tider en mani for Ernst Zeuthen. Hans egen søgen efter præcision i sit udtryk følte han aldrig, at han kunne leve op til, og han var derfor ofte tilbageholdende med at afhænde sine produktioner. I flere tilfælde arbejdede han med den korrekte farvekombination i et værk i årevis, og det skete at han hentede allerede solgte malerier hos køberen for at korrigere en farvesammensætning.

Han dyrkede en række hovedmotiver, som han med sin trang til fordybelse og stræben efter perfektion, atter og atter gentog: Havet, skibet, fjeldet, den grønne ø, solen, blomsterne og portrættet.

Ernst Zeuthen var medlem af Den Frie Udstilling fra 1917 og han modtog Eckersberg Medaillen i 1926.

Begravet på Gentofte Kirkegård.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search