FN's klimakonference 2009

Åbningsmødet ved Cop 15

FN's klimakonference 2009 (eng.: United Nations Climate Change Conference 2009) var en international konference om klimaændringer, der var arrangeret af FN og som fandt sted i Bella Center i København mellem 7. og 18. december 2009. Konferencen var samtidig den 15. Conference of the Parties i UNFCCC (COP 15) og det 5. møde mellem parterne fra Kyoto-aftalen (COP/MOP 5). Ifølge Bali-køreplanen skulle der vedtages en plan for klimapolitikken efter 2012 på mødet.[1] Forud for konferencen blev der afholdt en videnskabelig konference: Climate Change: Global Risks, Challenges and Decisions, der fandt sted i marts 2009, ligeledes i Bella Center. Konferencen blev ledsaget af en lang række protester og demonstrationer.

  1. ^ "IISD Reporting Services – Upcoming meetings". Arkiveret fra originalen 12. december 2009. Hentet 20. maj 2009.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search