Flygtningekrisen i Europa

Flygtningekrisen^[1][2][3][4] eller migrationskrisen^{[5][6][7][8][9]} har siden 2015 været anvendt som betegnelse for situationen i Europa. Situationen er kendetegnet ved et stigende antal flygtninge, som rejser til Europa på tværs af Middelhavet eller Sydøsteuropa og ansøger om asyl på grund af den desperate situation i deres hjemlande. Ifølge opgørelse fra FN's Flygtningehøjkommissariat frem til begyndelsen af september 2015 kom 71% af flygtninge fra Syrien, Afghanistan og Eritrea.^[10] De fleste af flygtningene er voksne mænd (72%).^[10] Udtrykket den "europæiske migrationskrise" blev anvendt fra april 2015^[11][12], da fem både, der transporterede næsten to tusind indvandrere til Europa sank i Middelhavet med et samlet dødstal, der anslås til mere end 1.200 mennesker.

Skibsforliset fandt sted på baggrund af de igangværende konflikter i flere nordafrikanske og mellemøstlige lande samt flere EU-regeringers afvisning af at finansiere den italienske redningsaktion "Operation Mare Nostrum", som i stedet blev erstattet af Frontex' "Operation Triton" fra november 2014. Den 23. april 2015 enedes EU-landenes regeringer om at tredoble finansieringen til grænsepatrulje-operationerne i Middelhavet, så kapaciteten svarede til Operation Mare Nostrums tidligere kapacitet, men Amnesty International kritiserede umiddelbart EU's beslutning om ikke "at udvide Tritons operationelle område" til området, der tidligere var omfattet af Mare Nostrum.^[13] Nogle uger senere besluttede EU at iværksætte en ny operation baseret i Rom, kaldet "EU NAVFOR Med", under kommando af den italienske admiral Enrico Credendino.^[14]

Ifølge Eurostat modtog EU-landene 626.000 asylansøgninger i 2014, det højeste antal siden 672.000 ansøgninger i 1992.^[15] I 2014, afgørelser om asylansøgninger i EU foretaget i første omgang resulterede i mere end 160.000 asylansøgere fik opholdstilladelse, mens yderligere 23.000 fik opholdstilladelse efter en appel. 45% af asylansøgerne blev umiddelbart anerkendt og 18% efter en appelsag.^[16] Fire stater: Tyskland, Sverige, Italien og Frankrig - har modtaget omkring to tredjedele af EU's asylansøgninger og tildelt næsten to tredjedele af opholdstilladelserne i 2014, mens Sverige, Ungarn og Østrig var blandt de EU-lande, der modtog flest asylansøgninger per indbygger.^[17][18]

Ved slutningen af 2015 blev det opgjort, at 1.005.504 mennesker var kommet til Europa ifølge den Internationale Organisation for Migration med hovedsæde i Geneve i Schweiz. Skønnet 3.692 var druknede under forsøget.^[19] En senere opgørelse fra Eurostat opgjorde tallet til 1,25 millioner, hvoraf 363.000 fra Syrien, 178.000 fra Afghanistan, 121.500 fra Irak.^[20]

1. ^ "Europe's African Refugee Crisis: Is the Boat Really Full? Arkiveret 19. september 2015 hos Wayback Machine". Der Spiegel. 15 April 2014. (engelsk)
2. ^ "UNHCR chief issues key guidelines for dealing with Europe's refugee crisis". UNHCR. Arkiveret fra originalen 20. september 2015. Hentet 16. september 2015."This is a primarily refugee crisis, not only a migration phenomenon". (engelsk)
3. ^ "European Refugee Crisis 2015: Why So Many People Are Fleeing The Middle East And North Africa". International Business Times. 3. september 2015. Arkiveret fra originalen 7. februar 2020. Hentet 16. september 2015. (engelsk)
4. ^ "What You Need to Know About Europe's Refugee Crisis: Q&A". Bloomberg. 8. september 2015. Arkiveret fra originalen 20. september 2015. Hentet 16. september 2015. (engelsk)
5. ^ "Europe migrant crisis". Arkiveret fra originalen 13. september 2015. Hentet 16. september 2015.
6. ^ "The battle over the words used to describe migrants". Arkiveret fra originalen 17. september 2015. Hentet 16. september 2015. (engelsk)
7. ^ "Europe's Migration Crisis". Arkiveret fra originalen 22. juni 2016. Hentet 16. september 2015. (engelsk)
8. ^ "Refugees or migrants – what's in a word?". Arkiveret fra originalen 5. juni 2017. Hentet 16. september 2015. (engelsk)
9. ^ "European migrant crisis: A country-by-country glance". Arkiveret fra originalen 7. februar 2020. Hentet 16. september 2015. (engelsk)
10. ^ ^{a b} "Refugees and migrants crossing the Mediterranean to Europe". United Nations High Commissioner for Refugees. 11. september 2015. Arkiveret fra originalen 16. april 2016. Hentet 18. september 2015. (engelsk)
11. ^ "Europe migrant crisis". BBC News. Arkiveret fra originalen 13. september 2015. Hentet 16. september 2015.
12. ^ The New York Times: Rising Toll on Migrants Leaves Europe in Crisis; 900 May Be Dead at Sea Arkiveret 16. oktober 2015 hos Wayback Machine (engelsk)
13. ^ "Europe's response: "Face-saving not a life-saving operation"". Amnesty International. Hentet 24. april 2015.
14. ^ EU agrees on Naval intervention Arkiveret 7. juli 2017 hos Wayback Machine (engelsk)
15. ^ "Asylum statistics". EUROSTAT. Arkiveret fra originalen 12. september 2015. Hentet 4. september 2015. (engelsk)
16. ^ "EU Member States granted protection to more than 185 000 asylum seekers in 201 4". EUROSTAT. Arkiveret fra originalen 28. marts 2016. Hentet 18. september 2015. (engelsk)
17. ^ "euronews – Data raises questions over EU's attitude towards asylum seekers". euronews.com. Arkiveret fra originalen 28. marts 2016. Hentet 28. august 2015. (engelsk)
18. ^ "Which Countries Are Under the Most Strain in the European Migration Crisis?". The New York Times. 28. august 2015. Arkiveret fra originalen 31. august 2015. Hentet 28. august 2015. (engelsk)
19. ^ ""Europa rundede flygtning nummer en million i 2015" ([Jyllandsposten], 23.12.2015)". Arkiveret fra originalen 3. marts 2016. Hentet 11. januar 2016.
20. ^ ""1,25 millioner asylansøgere ankom til EU i 2015" (Jyllandsposten, 04.03.2016)". Arkiveret fra originalen 11. juni 2016. Hentet 6. marts 2016.