Folketingsmedlemmer valgt i 2015

Danmarks 69. Folketing
 ← 2011
2019 → 
Mandatfordeling i folketingssalen.
Folketingsvalget 2015 (18. juni 2015) – 5. juni 2019
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
Regering Løkke Rasmussen II (2015 - 2016)
Løkke Rasmussen III (2016 - 2019)
Folketingets Præsidium
Folketingets formand Pia Kjærsgaard
1. næstformand Helle Thorning-Schmidt (2015 - 2016)
Henrik Dam Kristensen (2016 - 2019)
2. næstformand Kristian Pihl Lorentzen
3. næstformand Stine Brix (2015 - 2016)
Christian Juhl (2016 - 2019)
4. næstformand Mette Bock (2015 - 2016)
Leif Mikkelsen (2016 - 2019)

Ved Folketingsvalget den 18. juni 2015 valgtes 179 medlemmer af Folketinget til kongeriget Danmarks niogtredsindstyvende Folketing. Heraf er 175 valgt i Danmark, to på Færøerne og to på Grønland.

I alt 13 partier, heraf 4 nordatlantiske, opnåede repræsentation på valgdagen. Det er det første folketing hvor at Alternativet har været valgt til parlamentet. I løbet af denne folketingsperiode udmeldte Aleqa Hammond sig af Siumut, som dermed mistede repræsentation i Folketinget, og skiftede til partiet Nunatta Qitornai.

Venstres mandater dannede mindretals- og etpartiregeringen Lars Løkke Rasmussen II, med støtte fra Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Senere, i samme folketingsperiode, blev regeringen Lars Løkke Rasmussen III etableret - nu med Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance som en del af konstellationen.

Notérbare beslutninger truffet af denne folketingsforsamling indebærer det såkaldte paradigmeskifte der bl.a. gør alle flygtninges opholdstilladelser midlertidige[1], tildækningsforbuddet ulovliggjorde brugen af niqab og burka i offentligheden[2], og med smykkeloven kan politiet beslaglægge værdigenstande fra flygtninge.[3] Derudover, er borgerforslag blevet indført, politikernes pensionsalder er blevet ligestillet med resten af befolkningen[4], bøder for hvidvask er ottedoblet[5], peberspray er blevet lovligt i eget hjem[6] og Folketinget besluttede at købe 27 Lockheed Martin F-35 Lightning II-kampfly.

  1. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 27. november 2020. Hentet 11. januar 2021.
  2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 3. oktober 2020. Hentet 11. januar 2021.
  3. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 17. juni 2019. Hentet 11. januar 2021.
  4. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 15. juni 2019. Hentet 11. januar 2021.
  5. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 12. juni 2019. Hentet 11. januar 2021.
  6. ^ https://politi.dk/ansoeg-om-tilladelse/ansoeg-om-vaabentilladelse/peberspray (Webside ikke længere tilgængelig)

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search