Forbundsdagen

Deutscher Bundestag
*-BT-*
Deutscher Bundestag ; -BT-
Type
Type	Tokammersystem
Ledelse
Formand	Bärbel Bas, SPD ; siden 26. oktober 2021
Vicepræsidenter	Aydan Özoğuz, SPD ; siden 26. oktober 2021
	Yvonne Magwas, CDU ; siden 26. oktober 2021
	Katrin Göring-Eckardt, Bündnis 90/Die Grünen ; siden 9. december 2021
	Wolfgang Kubicki, FDP ; siden 24. oktober 2017
	Petra Pau, Die Linke ; siden 7. april 2006
Struktur
Pladser	736
Politiske grupper	7; Regering SPD (206) ; Bündnis 90/Die Grünen (118) ; FDP (92) Oppositionen Unionspartierne (197) ; CDU (152); CSU (45); AfD (79) ; Die Linke (29) ; BSW (10) ; partiløs (5) AfD (2); SSW (1); partiløs (2);
Valg
Sidste valg	26. september 2021
Mødested
	Rigsdagsbygningen, Berlin
Hjemmeside
	http://www.bundestag.de
	v; d; r;

Tyskland

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Tyskland

Andre lande • Politik

Forbundsdagen eller Deutscher Bundestag er Forbundsrepublikken Tysklands parlament, som har sæde i Berlin.

Forbundsdagen udgør det ene af landets to lovgivende forsamlinger; den anden er Forbundsrådet, der består af repræsentanter fra de 16 forbundslande. Forbundsdagen har mindst 598 medlemmer, men medlemstallet kan variere på grund af overskuds- og tillægsmandater, derfor har den nuværende forbundsdag også 709 medlemmer.

Efter Tysklands Grundlov skal der vælges en ny forbundsdag tidligst 46 og senest 48 måneder efter starten af den løbende periode.

Forbundsdagen blev etableret med Grundloven i 1949, hvor den efterfulgte Rigsdagen, som lå i samme bygning, der derfor kaldes Rigsdagsbygningen. I 1949 havde parlamentet imidlertid til huse i den provisoriske hovedstad Bonn, der i løbet af 1970'erne fik status af permanent hovedstad i Vesttyskland. Ved Tysklands genforening i 1990 flyttede parlamentet sæde til Berlin.

Forbundsdagens medlemmer er samtidig medlemmer af den særlige forbundsforsamling, der træder som regel hvert femte år sammen for at vælge Tysklands forbundspræsident. Forbundsdagens arbejde ledes af forbundsdagspræsidenten, der i rangfølgen er nr. 2 efter forbundspræsidenten og før kansleren.